Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
Et Eksempel vil vise, at man ved at tage Vandgas
(1. v. s. i samme Forhold, som <le indgaar i Ammoniak.
og Vanddamp i Rumfangsforholdet 1 : 3 kan nedsætle
Kuliltekoncentrationen fra 42 °/0 til 2,5 0/0 og forøge
Brintkoncentrationen fra 50 °/0 til 93,3 °/0 beregnet pa:i
I Diagrammerne er den tilsatte Danipmængde afsat
ud af Abcisscaksen, Kuliltekoncentrationen ud af Ordi-
naten. Kurverne Ia og lb angiver Kulilteprocenterne i
tør, kulsyrefri Gas.
Spørger vi nu, hvor megen Vanddamp vil det være
00003909 7~+ /fooot (f/ferOMnJ
/Tons? = 24506
mest økonomisk at tilsætte, maa man først kende Kul-
ilteformindskelsen resp. Brintforøgelsen som en Funktion
af den tilsatte Dampmængde.
For en given Temperatur, nemlig 450° C, har In-
geniørerne E. Buch Andersen og A. H. Rasmussen, som
har ydet værdifuld Assistance ved Forsøg over denne
henholdsvis urenset og for Kulsyre og Vanddamp be-
friet Gas, — Kurverne II og III viser Kulilteprocenterne
ved intermediær Fjernelse af Kulsyren, uden at der til-
føres eller fjernes Vanddamp som sa.idan henholdsvis
efter to og tre Passager af Gasblandingen over Kata-
lysatoren. Kurverne 11“ og IH" angiver Kultilteprocen-
lerne i urenset, Kurverne llb og IIIb Kulilteprocenterne
omregnet til tør, kulsyrefri Gas,
Man ser, at man opnaar samme Effekt ved Tilsæt-
ning af 239,5 m3 Vanddamp til 100 m3 Gas og 1 Passage
over Katalysatoren, som ved Tilsætning af 60,9 m8 Vand-
damp til 100 m3 Gas og med 3 Passager over denne med
intermediær Fjernelse af den dannede Kulsyre. Hvis
man altsaa blot havde en brugbar Maade at fjerne Kul-
syren paa i Varmen, uden at Vanddamp fortættedes —
altsaa ved en Temperatur blot over ca 80°—90° C.,
vilde man ined en ringe Damptilsætning kunde faa fjer-
net Kulilteti saa godt som fuldstændigt; men Kalcium-
I hydroksyd frembyder som sagt Vanskeligheder og man
inaa vist derfor nøjes med al lede Gasblandingen een
Gang over Katalysatoren.
Ved Antagelse af bestemte Priser for Vanddamp,
Brint og Kulilte vil man ved et Par Overslagsberegnin-
ger finde, ved hvilken Grænse en yderlig Damptilførsel
ikke opvejer Fordelene ved cn forøget Brintproduktion
§
0 5 §
+ g
s
s
s
Omsætning, beregnet nogle Punkter paa de Kurver, som
viser denne Afhængighed.
Paa Fig. 9 er for det første vist Raagassens Sam-
mensætning; der er i dette Tilfælde regnet med en
Blanding af lige Rumfang Kraftgas og Vandgas; derved
faas efter fuldstændig Fjernelse af Kulilten og Kulsyren
en Blanding af Kvælstof og Brint i Forholdet 1 : 3
og maa samtidig tage i Betragtning, at Kulsyrens Fjer-
nelse koster desto niere og den resterende Kuliltes
Fjernelse desto mindre, jo niere Damp man bruger. Af
Kurverne ses, al Dampen udnyttes pr. Volumenenhed
desto daarligere, jo niere der bruges af den, saaledes
at man i Praksis af denne og andre Grunde næppe vil
anvende mere end 3 til 4 Rumfang Damp pr. Rumfang Gas.