Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

454 gaa frem ved Udbygningen af de nævnte Vandkraftvær. ker og ved disses Indpasning i det jyske Elektrifikations- system, har Udvalget, ialt væsentlig i Overensstemmelse med det af Ingeniør Faber i »Ingeniøren« Nr. 13, Aarg. 1921, fremsatte Forslag, skitseret et, paa hosstaaende Kort ikke blind for, at Statssysteinet frembød »store Vanskelig- heder og Mangler.« Disse Mangler blev i den paafølgende Diskussion ret stærkt fremhævet af Ingeniør Rager. Det er dog ikke Stedet at komme nærmere ind paa denne Sag, saa meget des mere som Spørgsmaalet ikke berøres i Betænkningen. Her skal blot bemærkes, at Inge- niør Rager sikkert har Ret i, at det rent forretningsmæs- sige i Ledelsen spiller en stor Rolle, hvad maaske en Em- bedsmand kan have Vanskelighed ved at magte. Men vi bar dog i vort Naboland, Sverrjg, i »Vattenfallsstyrelsen« et Eksempel paa en Institution, der ledes rent forretnings- mæssigt og vistnok i alle Henseender upaaklageligt af tek- nisk sagkyndige Embedsmænd. Men i Sverrig har som bekendt Embedsmænd en større Bevægelighed og Selv- slændighed end den, der kan trives under den stærkt cen- traliserede, ret eksklusivt juridiske Statsadministration i Danmark. Hovedsagen er maaske nok, at faa de rette Folk i Ledelsen, saa spiller Systemet en mindre Rolle, uden for saa vidt som Staten utvivlsomt vil have større Lethed ved at optræde bestemmende, regulerende og ordnende. Dette har Betydning hvor saa mange forskelligartede Hensyn og Interesser efterhaanden skal bøjes sammen under et større Hele, og hvor det ofte drejer sig om Transaktioner, der maaske først i Løbet af nogle Aar kan give Fordel og derfor vanskeligt i Øjeblikket kan overses eller forstaas. Pladshensyn tillader desværre ikke her i Bladet at gengive de i Betænkningen vedhæftede meget indstruktive Bilag, der kaster et klart Lys over de for Vandkraftanlæg og Dampcentraler bestemmende Forhold og Tal med Hen- syn til saavel den tekniske som den økonomiske Side. Selve Betænkningen er kun paa 11 Sider; men Bilagene røber tydeligt det store og fortjenstfulde Arbejde, der ligger bagved denne i sit Ydre meget beskedne Afhandling. Den er fra først til sidst teknisk i dette Ords bedste Betydning. over Jylland vist ca. 800 m langt Hovedledningssystem. Som man ser, sætter Hovednettet (Samleskinnen) de vig- tigste Elektricitetsværker i Jyllairtl i Forbindelse med hinanden, modtager den elektriske Strøm fra disse for atter j i de forskellige Fødepunkter at aflevere den til det til Hovedledningssystemet knyttede Fordelingsnet (ikke vist i paa Planen). Paa Hovedledningsnettet, der antagelig vil koste ca. 15 Mili. Kroner, men som iavrigt ikke behøver at anlæg- ges i fuld Udstrækning straks, maa man da tænke sig Vandkraftværkerne, efterhaanden som de udbygges, paa- köblede. Disse leverer derefter det daglige lokale Grund-1 forbrug, medens Brændselscentralerne leverer, hvad Vand-1 kraftværkerne ikke kan præstere, altsaa fungerer som Spidscentraler. De mange smaa lokale Elektricitetsvær- ker maa efterhaanden tænkes omdannede til Transforma- torstationer eller eventuelt nedlagte, hvad der formentlig vil blive den naturlige Udvikling, idet det vel snart vil vise sig, at man kan baa billigere Elektricitet fra Hoved- systemet end fra det lokale Værk. Som man ser, indgaar i Hovedledningsnettet de fire nuværende Vandkraftvær- ker, Harte, Bygholm, Gudenaaen og Karlsgaarde tillige- j med de større Brændselscentraler (i Købstæderne). Et vigtigt Spørgsmaal er, under hvilke Former Elek- trificeringen bør realiseres og virke. Ingeniør Faber er i sine Overvejelser om denne Sag kommet til det Resul- tat, at Samleskinnesystemet bør drives af Staten, idet han i sit i Efteraaret 1921 i Ingeniørforeningen holdte Fore- drag om Danmarks Elektrificering sammenligner Forhol- det med Statstelegrafvæsenet, som jo i det hele og store maa siges at arbe jde tilfresstillende*). Ingeniøren var dog j *) »Ingeniøren« Nr. 89, Aarg. 1921.