Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

457 Meddelelse EXIL Beton armeret med Ribbejærn. Foredrag, holdt i Dansk Ingeniørforenings Sektion for Vej-, Vand- og Jærnbanebygning Onsdag den 26. Oktober af Professor E. Suenson, M. Ing. F. Siden de i Ingeniøren 1908, Side 127 offentlig- gjorte Forsøg med Johnsons K n u d e j æ r n blev udførte, er Johnson gaaet over til en ny Form, der er vist i Fig 1, og som kan karakteriseres som Rundjærn med to diame- tralt modsatte Længderibber, forbundne med Tværribber. Ved Forsøg paa Statspi øveanstalten fandtes de i Tabel 2 indførte Værdier. Det nyttige Tværsnit lod sig vanske- ligt bestemme ved Udmaaling, da Kærnen ikke var nøj- agtigt cirkulær; derfor bestemtes en given Stanglængdes Rumfang ved Vejning i Luft og i Vand, medens Tværrib- bernes Rumfang blev udmaalt direkte, og af Differensen beregnedes det nyttige Tværsnit. Tabel 2. Statsprøveanstaltens Opgivelser. Fig. 1. Ribbejærn. Med disse Jærn, der i det følgende betegnes som Ribbejærn, har jeg paa Foranledning af den danske Forhandler A/S Sophus lierendsen foretaget nogle Forsøg. De amerikan- ske Specialjærn udmærker sig fremfor almindelige Rund- jærn ved en højere Flydespænding og ved deres ujævne Overflade, der betinger en inderlig Forbindelse med Be- tonen. De to Egenskaber har ikke direkte noget med hin- anden at gøre, den høje Flydespændings Fordele kan og- saa opnaas ved at bruge glatte Rundjærn fremstillet af haardt Staal, og da der ikke foreligger hjemlige Erfarin- ger ni. H. t. Jærnkvalitetens Indflydelse paa Jærnbeton- bjælkers Egenskaber, har jeg benyttet Lejligheden til at undersøge Bjælker, armerede med 4 forskellige Jærnkva- liteter (se Stykke 1). Hvad Glidespændingen angaar, da viste de ovenfor nævnte Forsøg med Knudejærn, at disse var Rundjærnene langt overlegne, naar Jærnene i begge Tilfælde var uden Kroge. Da Ribbejærnene maatte forventes at give samme Resultat, valgte jeg ved de foreliggende Forsøg det for Ribbejærnene ugunstigste Sammenligningsgrundlag, idet Ribbejærnene blev prøvede uden Kroge, mens Rundjær- nene blev prøvede med Kroge. Nom. Diam. i Tom., engl. . . Vægt i kg/m................ Vægtfylde.................. Tværribbernes Rumfang i % Nyttigt Tværsnit i cm2 . . . . Flydegrænse i at........... Styrke i at ............... EG : S..................... i 70.................. Vinklen v (Fig. 2)......... 12 0,955 7,855 2,3 1,19 3770 6030 0,626 23,8 150° 6/ 'S 1,530 7.835 2,0 1.91 3320 5640 0,589 22,.'» 96° 2,175 7,K30 1,3 2,75 3210 5410 0,594 23,5 110“ 7s 3,045 7,815 1,2 3,85 3080 5210 0,591 22,8 50° 1 3,83 7,84 1,5 4,81 2950 5050 0,584 24,2 7° De fundne Arealer er alle mindre end de af Fabri- kanten opgivne. Afvigelserne er for 1/2", 3/4" og 1" Jærn henholdsvis 2,9 pCt., 3,1 pCt. og 4,4 pCt. Afvigelserne lig- 1. Jærnet. Der anvendtes 4 forskellige Jærnkvaliteter, nemlig: a) Ribbejærn b) Haardt Staal c) Blødt d) - -, udglødet. Jærnet var ved Indstøbningen noget rustent. ger saaledes indenfor de tilladelige Grænser. Baade Flydegrænse og Styrke synker stærkt med voksende Stangdiameter. Forholdet mellem dem er rundt regnet, 0,6, men ogsaa noget aftagende med voksende Dia- meter, bortset fra 5/s" Stængerne. Alle Stængerne kunde i kold Tilstand bøjes gennem en Vinkel paa 180°, saaledes at den indre Krumningsdia- meter var 2 Gange Prøvestangens, uden at revne paa den strakte Side. Længderibbernes Beliggenhed i Forhold til Bøjningsplanen ses af Fig. 2. Under Forsøgene paa atter at rette Prøvestængerne brødes disse ved de i Tabel 2 angivne Værdier af Vinklen v (Fig. 2). Man ser, at den Skørhed, Stængerne har faaet ved den første Bøjning, vokser med Stangdiameteren. Fig. 2. a. R i b b e j æ r n e t. Ribbejærnenes Dimensioner opgiver Fabrikanten som anført i Tabel 1. Tabel 1. Fabrikantens Opgivelser. Nom. Diam. i Tom., engl. 8/ 1 /s 7S o, Ho 5/ Is 8A 78 1 do. do. i mm |9,5 12,7 14,3 15,9 19,1 22,2 25,4 28,6 31,7 Vægt i kg/m Nyttigt Tvær- 0,566 0,982 1,280 1,563 2,262 3,07 4,00 5,08 6,26 snit i cm2 0,71'1 1,226 1,613 1,935 2,838 3,87 5,03 6,39 7,87 Ved at regne med de nyttige Tværsnit og Vægtfylden 7,85 kommer man til en Vægt pr. m, der er 1—3 pCt. mindre end den opgivne. Forskellen, der maa svare til Tværribbernes Vægt, er for % Vä 9/i6 7s 7é 7s 1 17s 17/' Stænger 1,2 2,0 1,1 2,8 1,5 1,0 1,3 1,2 1,3 °/0. Til de foreliggende Forsøg brugtes 1/2" og l1/^" Jærn. De første leveredes i Form af 6 Stk. 8 m lange Stænger, der hver især blev prøvede. Resultaterne findes i Tabel 3. Det i 3. Spalte indførte nyttige Tværsnit er beregnet Tabel 3. De til Forsøgene brugte Ribbejærn. Mærke Vægt kg/m Tvær- snit cms Flydegrænse Styrke FG S’ d'11.3 0/ '0 k« at l‘g at •/s"Nr.l 0,950 1,18 4 160 3 530 7 200 6 1Ü0 0,58 22,5 » » 2 0,931 1,16 3 450 2 970 6 300 5 430 0,55 26,0 » » 3 0,979 1,22 4 000 3 280 6 930 5 680 0,58 25,3 „ » 4 0,960 1,20 3 950 3 290 6 750 5 620 0,59 26,0 > » 5 0,998 1,24 4 400 3 550 7 000 5 640 0,63 26,7 » > 6 0,940 1,17 3 780 3 230 6 640 5 680 0,57 23,3 l'/4"Nr.l G,34 7,98 26 330 3 300 >50 000 >6 260 <0.53