Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
8. Sammenfatning.
ber ved Flydningen sprænge Kraver af Betonens Over-
Af de ovenfor beskrevne Forsøg fremgaar følgende: Hade. Er Indstøbningslængden ringe, kan der sluttelig
I. Forholdet mellem Flydespænding og Trækstyrke ske en Glidning, hvorved den mellem Ribberne liggende
(Tabel 3 og 4) fandtes at være for: Mørtel afskæres. For Glidespændingen fandtes en Værdi
12 mm Rundjærn af blødt Staal ............ 0,68—0,71
— — udglødet . . . 0,55
12 mm Rundjærn af haardt Staal ............... 0,60
%" Ribbejærn ............................. 0,55—0,63
32 mm Rundjærn af blødt Staal ................ 0,59
ll4" Ribbejærn ............................. <^0,53
Ribbejærnets Flydegrænse og Styrke synker stærkt
med voksende Diameter, mens Forholdet FG : S kun syn-
ker i ringe Grad (Tabel 2).
Den Skørhed, en Stang faar ved kold Bøjning, vokser
un d Stangdiameteren (Tabel 2).
2. Forsøgshastigheden har en væsentlig Indflydelse
paa Betonens Tærningestyrke (Stykke 3, d).
3. Ved Bøjningsforsøg med Betonbjælker armerede
med Ribbejærn og Rundjærn al' forskellig Kvalitet (blødt
Staal, do. udglødet, haardt Staal) fandtes de første Revner
i Bjælkernes Trækside at optræde ved samme Betonspæn-
ding uden Hensyn til .Jærnenes Haardhed og Overflade-
beskaffenhed og uden Hensyn til, om Jærnene var gen-
svarende til ca. % af Betonens Tærningestyrke.
8. Naar de samme Jærn stødes i Bjælker, maa Stød-
længden være større end angivet under 7, saafremt Bjæl-
kerne skal have samme Styrke og Sejghed, som om Jær-
nene var gennemgaaende. Den nødvendige Stødlængde
er utvivlsomt afhængig af Jærntværsnittets Forhold til
Betontværsnittet og af, om Stødstedet er beskyttet mod
Sprængning ved Tværarmering. Naar (1er ingen saadan
lindes og iøvrigt under Forhold, der svarer til Forsøgenes,
kan den nødvendige Stødlængde bestemmes af Formelen:
med Cj = 1,53 for Ribbejærn og = 1,09 à 1,64 for
Rundjærn. Regnes med de danske Jærnbetonnormers tor
Ilusbygningskonstruktioner gældende tilladelige Spændin-
ger, kan Formelen skrives:
1 -c^
d 2 s*--
b
nemgaaende eller stødte. Den paagældende Spænding var । med c2 = 1,40 for Ribbejærn og c2 = 0,89 à 1,33 for
dog væsentlig ringere end for uarmerede Bjælker, for-
mentlig som Følge af de Svindspændinger, Jærnet frem-
kalder.
4. Bjælkernes formelle Jævnspænding under Flyde-
Jiisten var 18—29 pCt. (gennemsnitlig 22 pCt.) højere end
.lærnets Flydespænding ved et Trækforsøg. Denne Forskel
kan ikke forklares alene ved, at Formlerne ikke passer
ved Flydegrænsen.
5. Bjælkernes Bæreevne ved Flydelasten og Maksi-
mallasten fandtes stærkt afhængig af Jærnkvaliteten. Sæt-
tes Jærnspændingen for blødt Staal lig 100, fandtes den
for de øvrige Jærnsorter at være:
Flydelasl Maksimallast
Glodel Rundjærn . . . 74 82
Alm. Rundjærn . . . . 100 100
Ribbejærn 109 124
Haardt Rundjærn . . 149 157
6. .lærnets Trækstyrke har større Betydning for
Bjælkernes Forhold, end man plejer at tillægge den. Ved
Flydegrænsen ødelægges Bjælkerne økonomisk set, men
de kan belastes yderligere, indtil .Jærnspændingen har en
Værdi, der uden Hensyn til .lærnets Kvalitet er lig ca.
80 pCt. af Trækstyrken.
7. Ukrogede Ribbejærn og krogede Rundjærn, der
indstøbtes i en saa svær Betonklods, at en Sprængning
af denne var udelukket, kunde belastes indtil Brud uden
at glide, naar Indstøbningslængden var bestemt af For-
melen:
1 =l,05-S|
d Sb
hvor d er Jærnets Diameter, Sj .lærnets Trækstyrke
Betonens Tærningestyrke (20 cm Tærninger).
•>g
Rundjærn.
9. En Overvejelse af, hvilke Faktorer der bør være
bestemmende for Fastsættelsen af Stødlængden, fører <il
1) ut denne bor fastsættes i Forhold til .lærnets Træk-
styrke og ikke i Forhold I il den tilladte Jævnspænding,
2) at Stødforbindelsens Sikkerhed afhænger af Betonen
og ikke af .Jærnet, og at der derfor ved Stødlængdens Be-
stemmelse bør indføres en større Sikkerhedsfaktor end
den, man hidtil har brugt.
10. Ved Valg af Jærndiameter i Plader og Bjælk’-r
kan den tilladelige Værdi af Adhæsionsspændingen for
Ribbejærn sættes til Sb, altsaa samme Værdi, som man
byder Rundjærn med Kroge.
Efter <le danske Jærnbetonnormer er den tilladelige
Trækspænding ved Husbygningskonstruktioner for de tii
Forsøgene anvendte 12 mm Rundjærn 1300 at og for dj
anvendte Ribbejærn 1550 at; de sidste er altsaa værdsatte
19 pCt. højere end de første. Deres sande Virkningsgrad
er, som nævnt under Punkt 5, forskellig ved Flydelasten
og Maksimallasten, nemlig henholdsvis 9 og 24 pCt. større
end Rundjærnenes.
Naar disse Ribbejærn anvendes i Forbindelse med en
Beton, for hvilken den tilladelige Spænding er = 50 at,
skal Stødlængden i Henhold til Punkt 8 være:
1550 ,
1 13 _ d
50
43 (I,
mens den for Blindjærnene i Henhold til Normerne
være:
1 =
1300
50
• <i - 26 <1,
For Ribbejærnenes Vedkommende vil <le yderste Rib-j hvortil kommer Krogenes Længde, som er 24 d.
skal