ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
171 8. Sammenfatning. ber ved Flydningen sprænge Kraver af Betonens Over- Af de ovenfor beskrevne Forsøg fremgaar følgende: Hade. Er Indstøbningslængden ringe, kan der sluttelig I. Forholdet mellem Flydespænding og Trækstyrke ske en Glidning, hvorved den mellem Ribberne liggende (Tabel 3 og 4) fandtes at være for: Mørtel afskæres. For Glidespændingen fandtes en Værdi 12 mm Rundjærn af blødt Staal ............ 0,68—0,71 — — udglødet . . . 0,55 12 mm Rundjærn af haardt Staal ............... 0,60 %" Ribbejærn ............................. 0,55—0,63 32 mm Rundjærn af blødt Staal ................ 0,59 ll4" Ribbejærn ............................. <^0,53 Ribbejærnets Flydegrænse og Styrke synker stærkt med voksende Diameter, mens Forholdet FG : S kun syn- ker i ringe Grad (Tabel 2). Den Skørhed, en Stang faar ved kold Bøjning, vokser un d Stangdiameteren (Tabel 2). 2. Forsøgshastigheden har en væsentlig Indflydelse paa Betonens Tærningestyrke (Stykke 3, d). 3. Ved Bøjningsforsøg med Betonbjælker armerede med Ribbejærn og Rundjærn al' forskellig Kvalitet (blødt Staal, do. udglødet, haardt Staal) fandtes de første Revner i Bjælkernes Trækside at optræde ved samme Betonspæn- ding uden Hensyn til .Jærnenes Haardhed og Overflade- beskaffenhed og uden Hensyn til, om Jærnene var gen- svarende til ca. % af Betonens Tærningestyrke. 8. Naar de samme Jærn stødes i Bjælker, maa Stød- længden være større end angivet under 7, saafremt Bjæl- kerne skal have samme Styrke og Sejghed, som om Jær- nene var gennemgaaende. Den nødvendige Stødlængde er utvivlsomt afhængig af Jærntværsnittets Forhold til Betontværsnittet og af, om Stødstedet er beskyttet mod Sprængning ved Tværarmering. Naar (1er ingen saadan lindes og iøvrigt under Forhold, der svarer til Forsøgenes, kan den nødvendige Stødlængde bestemmes af Formelen: med Cj = 1,53 for Ribbejærn og = 1,09 à 1,64 for Rundjærn. Regnes med de danske Jærnbetonnormers tor Ilusbygningskonstruktioner gældende tilladelige Spændin- ger, kan Formelen skrives: 1 -c^ d 2 s*-- b nemgaaende eller stødte. Den paagældende Spænding var । med c2 = 1,40 for Ribbejærn og c2 = 0,89 à 1,33 for dog væsentlig ringere end for uarmerede Bjælker, for- mentlig som Følge af de Svindspændinger, Jærnet frem- kalder. 4. Bjælkernes formelle Jævnspænding under Flyde- Jiisten var 18—29 pCt. (gennemsnitlig 22 pCt.) højere end .lærnets Flydespænding ved et Trækforsøg. Denne Forskel kan ikke forklares alene ved, at Formlerne ikke passer ved Flydegrænsen. 5. Bjælkernes Bæreevne ved Flydelasten og Maksi- mallasten fandtes stærkt afhængig af Jærnkvaliteten. Sæt- tes Jærnspændingen for blødt Staal lig 100, fandtes den for de øvrige Jærnsorter at være: Flydelasl Maksimallast Glodel Rundjærn . . . 74 82 Alm. Rundjærn . . . . 100 100 Ribbejærn 109 124 Haardt Rundjærn . . 149 157 6. .lærnets Trækstyrke har større Betydning for Bjælkernes Forhold, end man plejer at tillægge den. Ved Flydegrænsen ødelægges Bjælkerne økonomisk set, men de kan belastes yderligere, indtil .Jærnspændingen har en Værdi, der uden Hensyn til .lærnets Kvalitet er lig ca. 80 pCt. af Trækstyrken. 7. Ukrogede Ribbejærn og krogede Rundjærn, der indstøbtes i en saa svær Betonklods, at en Sprængning af denne var udelukket, kunde belastes indtil Brud uden at glide, naar Indstøbningslængden var bestemt af For- melen: 1 =l,05-S| d Sb hvor d er Jærnets Diameter, Sj .lærnets Trækstyrke Betonens Tærningestyrke (20 cm Tærninger). •>g Rundjærn. 9. En Overvejelse af, hvilke Faktorer der bør være bestemmende for Fastsættelsen af Stødlængden, fører <il 1) ut denne bor fastsættes i Forhold til .lærnets Træk- styrke og ikke i Forhold I il den tilladte Jævnspænding, 2) at Stødforbindelsens Sikkerhed afhænger af Betonen og ikke af .Jærnet, og at der derfor ved Stødlængdens Be- stemmelse bør indføres en større Sikkerhedsfaktor end den, man hidtil har brugt. 10. Ved Valg af Jærndiameter i Plader og Bjælk’-r kan den tilladelige Værdi af Adhæsionsspændingen for Ribbejærn sættes til Sb, altsaa samme Værdi, som man byder Rundjærn med Kroge. Efter <le danske Jærnbetonnormer er den tilladelige Trækspænding ved Husbygningskonstruktioner for de tii Forsøgene anvendte 12 mm Rundjærn 1300 at og for dj anvendte Ribbejærn 1550 at; de sidste er altsaa værdsatte 19 pCt. højere end de første. Deres sande Virkningsgrad er, som nævnt under Punkt 5, forskellig ved Flydelasten og Maksimallasten, nemlig henholdsvis 9 og 24 pCt. større end Rundjærnenes. Naar disse Ribbejærn anvendes i Forbindelse med en Beton, for hvilken den tilladelige Spænding er = 50 at, skal Stødlængden i Henhold til Punkt 8 være: 1550 , 1 13 _ d 50 43 (I, mens den for Blindjærnene i Henhold til Normerne være: 1 = 1300 50 • <i - 26 <1, For Ribbejærnenes Vedkommende vil <le yderste Rib-j hvortil kommer Krogenes Længde, som er 24 d. skal