Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

39 - Meddelelse VI. Nogle Resultater af moderne Undersøgelser af Staalets Egenskaber1). Af Dir., Prof. H. I. Hannover. A. Om Metallers og Legeringers Størkning. Som bekendt er Staal i Hovedsagen en Legering af Jærn og Kul, og da de St a alsorter, der harstørstBetydning — og som jeg alene skal omhandle her —, alle er fremstillede i smeltetTilstand, vil vi først se lidt paa, hvor- ledes overhovedet Størkning ved Afkøling fra smel- tet Tilstand gaar for sig. Jeg beder undskylde, at jeg herved kommer til at gentage noget af, hvad jeg for ca. 41/2 Aar siden sagde som Indledning til et Foredrag om porøse Metaller, nemlig følgende: Naar Vand, som jo er smeltet Is, fryser til Is, begynder Frysningen paa mange Steder i Vandet, ved at der dannes Iskrystaller, og naar Temperaturen blot hol- der sig ved 0° eller synker ubetydeligt derunder, vokser disse og naar hinanden, hvorved man faar en massiv Isklump. Paa samme Maade vil et smeltet Metal, naar det afkøles, begynde at størkne, ved at der, som vist i Fig. 1, paa mange Steder danner sig Fig. 1. Skematisk Fremstilling af Krystal- og Korndannelsen ved rent .Jærns Størkning. en lille Krystal. Da rent Jærn fra smeltet Tilstand udkrystalliserer som Oktaederkrystaller, er det i Fi- guren vist, hvorledes der paa forskellige Steder i en størknende Jærnmasse har dannet sig en lille Okta- ederkrystal. De dannede Krystaller har deres Akser liggende i tilfældige, forskellige Retninger, hvad man kalder, at de er forskelligt orienterede. Hvis hver saadan Krystal voksede ganske regelmæs- sigt ved den videre Størkning, vilde der lægge sig Lag paa Lag paa den, saa at man fik stadig storre, regel- mæssige Oktaedre. Men dette er ikke Tilfældet, thi dels sker Afsætning af Lagene ulige hurtigt, fordi Af- kølingen ikke sker regelmæssigt ens igennem hele den smeltede Masse, hvori der altid er Strømninger til Stede, da den afkøles udvendig fra, dels vil Kry- stallerne, naar de naar hinanden, hindre hinandens frie Vækst, og tilsidst har man derfor Krystaller, hvis Grænseflader er ganske uregelmæssige, skønt den indre Opbygning er sket paa geometrisk bestemt Maade. Saadanne uregelmæssig begrænsede Kry- staller har Stead, en berømt engelsk Kemiker og Me- talmikroskopiker, foreslaaet at kalde Korn. Fra anden Side kaldes de undertiden Krystalkorn, og i Krystallografien kaldes de undertiden Anedre. Naar Lag lægger sig paa Lag paa de enkelte Kry- staller, faas Dannelser, der — som det ses af Fig. 1 — ligner Grantræer, og man ser paa Fig. 2, hvor der i naturlig Størrelse er vist Overfladen af en Blok af Antimon — som i øvrigt krystalliserer i Rhom- boèdre —, meget tydeligt de enkelte Korn, der hver for sig ligner et Grantræ og er orienterede, anderledes end de nærmest liggende. Overfladen er i Virkelig- heden noget i Relief, thi da det inderste af hvert Korn størknede først, størknede Grænsefladerne sidst og kom til at ligge noget nedsunkne ved det under den videre Afkøling paafølgende Svind, der skyldes Sam- mentrækningen. Medens Forholdet nu er saaledes, naar et rent Metal størkner, er det ofte betydelig mere indviklet, hvis man har at gøre med Legeringer. Saaledes vil Størkningen oftest ske gennem et ret langt Tempera- turinterval. I Fig. 3 er vist et saakaldt Størkningsdia- gram for Legeringer af Bly og Anti- m o n, idet Ordinaterne svarer til Størkningstempera- turerne for Legeringer, der er dannede af Bly og An- timon i Forhold, som er angivne under Figuren. Abscisserne er altsaa Procenter af Antimonindholdet. Foredrag i Selskabet for Naturlærens Udbredelse den 14de Februar 1917.