Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I (Fig. 6), og det er den udfoldede Kvadrant a — b, der er nie i samme Punkler som Kurverne paa Fig. 4, mens de tegnet i Fig. 4. Saa længe N er en Trykkraft, kan x ikke blive min- dre, end den er ved ren Bøjning. Indsættes mindre Vær- eJ dier af ß \ (2), bliver negativ, altsaa negativ, og forudsætles Momentet drejende i samme Retning, altsaa saadan, at Jærnel strækkes, bliver N negativ 0: en Træk- eJ krafl. Afsætles de negative Værdier af. nedefter, idel der i øvrigt gaas frem som tidligere, faas de i Fig. 7 viste • eJ Kurver, der skærer den til = oo svarende vandrette Li- alle gaar gennem Punktet ß = O, naar N virker i Jærnets Akse. Kurverne <p==0 og <p=OO falder sammen med de lodrette Linier ß = 0 og ß—l- Hvis vi gaar over til at betragte Tværsnit med dob- belt Armering, bliver Formlerne mindre simple, men Fremgangsmaaden er ganske som før. For det specielle Tilfælde f = fe, n =- 15 og h' =0,1/i antager del til (2) svarende Udtryk Formen: Cj = UJ(3 — ß] + ".27^ — 0,1) h (),6y£ — 0,33ÿ 100/’ 100/c l,vor y i, — ,, ’ r bh bh og af denne Ligning er Kurverne i Fig. 8 beregnede. Kur- verne er kun tegnede ud lil x=l,l 7i, thi naar de lo Jærnindlæg er ens, vil de som Regel ogsaa ligge i samme Afstand fra Yderfladerne, og Tværsnittets totale Højde bliver da 1,1 h. Men Kurvernes Gyldighed er uafhængig af det strakte Jærns Afstand fra Yderfladen, og de kan godt fortsættes længere ud, saaf'remt denne Afstand er større end 0,1 h; er den mindre, gælder Kurverne kun til Tværsnittets Kant. Trykarmeringen bevirker, at Kurven <p — oc faar en lignende Form som de øvrige; Kurven viser, at den neu- trale Akses yderste Beliggenhed ved ren Bøjning er midt mellem de to Jærnakser. Trækkraft, /c =