Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

11 Exemplar, men der findes ikke mange af dem og de bru- ges ikke meget. Forholdene cre i det Hele ikke gunstige for Reiefangsten og disse Dyr fanges sjeldent for at spi- ses af Mennesker; men Reien er Torskens Livret og næ- sten alle dem, Fiskeren kan faae fat i, blive, spiddede paa en Krog, serverede for denne noble Personlighed. Stakkels Torsk! I Oldtiden, inden Oplysningen var trængt igjennem og naaet ned til dem, lode de sig fange paa en Krog af Flintesteen, Nu ere de mere forfinede, Steenalderen er forbi — en »Snekkersteenstorsk« vilde lee af en saadan Krog, hvis den bare kunde — nu leve de i Jernalderen, ingen Torsk vil nu bide paa andet, end en skinnende fortinnet Jernkrog eller en smuk, poleret og blaat anløben engelsk Staalkrog; men hvad hjælper det Staklen? han bliver narret alligevel: »Fiskeren ligner Fiskenes Æt* han kaster sin Krog ud med en levende Reie paa og ingen Torsk kan modslaa Fristelsen. Deres Guldalder kommer vel aldrig. Idelbele ere mange af de udstillede Redskaber ikkun beregnede paa at skaffe Fiskeren det fornødne Agn (Mad- ding) til Torskefangsten. Til denne Kategori høre, for- uden tildeeis Reierusen, ogsaa: Nr. 12. »Ulken«, der slæbes bagefter Bauden, for at fange Reierne, der sidde i Græstangen paa saa dybt Vand, at Fiskeren ikke kan vade og fange dem i: Nr. 13. »Reiehoven«, som han gaaer og skyder frem foran sig. Endvidere høre hertil: Nr. 14. »Faldhoven« og Nr 15. »Faldkloen«. Om Vinteren, naar Vandet bliver koldt, ty Reierne ud paa dybere Vand — 3 ä 4 Favne — og opholde sig i de af Strømmen og Stormene løsrevne Dynger af Havplanter, som ligge i Fordybninger af Havbunden. I disse Dynger kastes Faldkloen ud; naar den er fuld, hales den forsigtig op, bringes ind i Baaden ved Hjælp af Faldhoven og Reierne rystes ud af deres Skjul, I cl lille Hyttefad: