Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

12 Nr. 16. »Reiekisten«, holdes de levende, til de skulle bruges. Sandormene, der opholde sig i Revlerne, afgive ogsaa et udmærket Agn for Torsken. Fiskeren »stamper« disse Orme op, det vil sige, han sætter med Redskabet Nr. 17 en »Stampe« den sandede Havbund i Bevæ- gelse, hvorved der fremkommer et Hul, som Ormene phikkes ud af ved Hjælp af et Slags Kam eller Catcher; Nr. 18, »Krøllen« og tages op i Baaden. Desuden bruges til at sætte paa Krogene som Lokke- mad Snegle, der findes i stor Mængde i Sundet, hvor Vandet er dybt nok og Bunden leret eller dyndet nok. Disse Snegle fanges i: Nr. 19, vBendingskuben», igjennem hvis musefælde- agtige Indgange de krybe, lokkede af en død Fisk eller blot et Par Æggeskaller, som anbringes inde i Kuben- Meget ofte skaffer Fiskeren sig et Agn af Sild, der om Vinteren undertiden fanges paa Pilk, samt af andre Smaafiske. Nr. 20 er en »Sildepilk«. Mærkeligt er det, at Torsken, der dog ellers ikke er synderlig berømt for sin Klogskab, især forstaaer at vælge imellem de forskjellige Slags Agn, der bydes den. Den kjender meget godt Forskjel paa en levende Reie og en død dito, paa en levende Sandorm og en død, paa en Sandorm og en Regnorm, paa et Stykke Sild, der er friskt og et, der er gammelt eller blot saltet. Den lader sig ikke narre, om man istedelfor Sild byder den el aldeles lignende Stykke af en anden Fisk; den rører det ikke engang, men kan allerede i lidt Afstand lugte Lunten. Man har budt den kunstige lleier, saa kunstige, at Menne- sker næppe kunde skjclne dem fra virkelige dilo. Nei tak, sagde Torsken. Forsynet med de nødvendige Lækkerier af Agn, seer man om Vinteren en Skare Fiskerbaade med en, høisl to Mands Besætning, om Morgenen at seilc ud fra Fisker- lejerne. Snart paa Dybet, snart paa Grundene, inde under