Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.
År: 1872
Forlag: Trykt hos Henr. Donatzky
Sted: HELSINGØR
Sider: 32
UDK: 91 (48) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Sverrig, ved Hveen opseges Torskene. Fiskeren kaster
»Kloen« ud, der tjener som Anker og i Læ af en Flig af
sit Seil sidder han og passer sin Næringsvei. Koldt er
det unegteligt mangen Gang, især naar Fangsten ikke
gaaer heldig; det medbragte Mundforraad er ofte frossent
i Madæsken, Snøren, der ikke slippes af Ilaanden, fryser
imellem Fingrene, men Fiskeren har en god seig Natur —
han bider i Snøresnoren engang imellem, mens han banker
Hænderne, for at faae dem varme, saa kan han staa
imod igjen.
De Torsk, han fanger, puller han i et medbragt Kar,
hvori han ofle fornyer Vandel, eller i et poselignende Net,
der hænges udenfor Baaden ; thi det er en Hovedsag for
ham at holde sin Fangst levende. Ved Fiskens Bestræ-
belse at sluge Agnet, vil Krogen let faae fat i Svælgets
indvendige Dele og et saadant Saar er afgjort dødeligt:
Fisken vil forbløde sig; for at forebygge, at et saadant
Tilfælde skulde indtræffe, forsynes Snørens Kroge med et
Stykke paastøbt Tin, oftest i Form af en lille Fisk. Kro-
gen bliver derved tung og Eisken faacr den sjeldent læn-
gere ind, end i de ydre bruskagtige Munddele.
Fiskerens Bestræbelser for at holde sine Fiske levende,
skaffer ham undertiden mere Bryderi end at fange dem.
Ilan kan være i taaleligt godt Humeur, om hans Fangst
end har været ringe, men har han af en eller anden Grund
ikke formaaet at holde Fangsten ilive, saa kan man være
vis paa, at hans Barometer staaer lavt. Naar Sundet om
Vinteren er tillagt med Is, der kan »bære-', er det inter-
essant at 566, hvorledes Fiskernes Iver for at konservere
Fangsten griber ind i hele deres Virksomhed og bevirker,
at deres Taktik er en hcelt anden, end deres Naboers.
Svenskerne f. Ex. komme ud paa Isen paa Skøiter, svær-
mende omkring som en Flok Bier uden Viser; de hugge
et lille Hul, fire Pilken (de bruge næsten aldrig Snøre)
derned, give mange Fiske Banesaar, uden at faae dem op,
kaste dem, de ere heldige nok til at fange, henad Isen