Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

År: 1872

Forlag: Trykt hos Henr. Donatzky

Sted: HELSINGØR

Sider: 32

UDK: 91 (48) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
Nr. 21 er en Snøre med saakaldte »Tinfiskekroge. Nr. 22 er en »Ilvidlingsnøre« og Nr. 23 er en »Makrelsnøre«, den saakaldte »Børge«, der snart er gaaet af Brug. Venlige Læser, har De været paa Kronborg ? Det gamle ærværdige Kronborg med sine Sagn og sine Min- der? Ilar De staaet paa et af dets Taarne, eller blot paa »Flagbatteriet» og nydt den deilige Udsigt? Ilvis De ikke har været der, skylder De Dem selv at gjøre den Tour og det jo for, jo heller. Det er imidlertid ikke Hensigten her at levere en Beskrivelse af det gamle Kronborg; For- fatteren vil blot gjøre Dem opmærksom paa et Fiskeri, der ikke drives andre Steder end her lige udenfor Slottets Volde og som sandsynligviis blev drevet længe førend der var tænkt enten paa Slot eller Fæstning. Lad os tænke os Dem staaende ude paa Flagbatteriet, heelt ude ved Flag- stangen, en smuk Dag i Mai Maaned. Det blæser friskt af Østenvind og der er lidt kjøligt; men lad det ikke ge- nere Dem, De skal ikke blive forkjølet. Tillad mig at gjøre Dem opmærksom paa den fremspringende Pynt lidt tilhøire, nede ved Siranden. Seer De, hvor Strømmen løber forbi dette Ujørne med en flyvende Fart? See, hvor det bobler og bruser, som i en Malstrøm! Det leer han af, Skipperen paa den gamle klodsede Pæreskude med sine daarlige Seil; han flyver afsted, Strømmen har taget ham paa sin stærke Ryg, de skulle jo samme Vei begge to. Den store Damper tæt udenfor, den skal, som De seer, imod Strømmen. De to ere ikke gode Venner. See, hvor Skruen pidsker Vandet til Skum, mens Strømmen synes at tillage i Styrke, som om den gjorde alt, bvad den kan, for at indgyde Kolossen Respect, Den gjør ikke saa lidt, en Snegl kunde næsten være Damperens For- løber. Naar Vandmassen har passeret Pynten, vil De lægge Mærke til, at den ligesom deler sig, saa at den yderste Deel vedbliver at flyve afsted, skummende og brusende, medens der nærmest Landet er forboldsviis roligt, ingen