Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.
År: 1872
Forlag: Trykt hos Henr. Donatzky
Sted: HELSINGØR
Sider: 32
UDK: 91 (48) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
den plukkede liver Sild af, den kunde overkomme og rev
Garnet dygtig istykker ovenikjobet. Ilvad den ikke
kunde fortære, rev den alligevel af og lod synke tilbunds,
som af Ondskab.
I Christian II saakaldte verdslige Lov af 6te Januar
1522 forbydes det Fiskerne »under Liv og Gods« at drive
med deres Garn paa »Dragør Strømme, der, som Tøn-
derne ligge.« Det var haarde Konditioner for Fiskerne;
men deres Tid kom igjen, da Frederik II i sin Søret
af 9de Maj 1561, dens Artikel 64 »strængeligen bød og
befalede, at alle Skippere, indlændiske o g udlændiske,
som deres Seilads igjennem Øresund, Øster eller Vestert
bruge, fra Ørekrog og indtil Norden Falsterbo regnendes,
der for alle de Fiskere, som kaldes Vragere, almindelig
Drift er, skal herimellem ikke seile om Nattetide fra Sancti
Bartholomæi Apostoli og til Sancti Dionysii Episcopi Dag
og skal hver Skipper lade sit Anker falde og holde god
Vagt med Lygte og Lys indlil Dagens Opgang, paa det for-
nævnte fattige Fiskere kunne undflye deres egen Skade og
Fordærvelse. Hvo, som derimod fordrister sig og derover
spilder nogen Mands Liv eller Gods, da skal det alvorligen
straffes uden al Naade Liv for Liv og udi andre Maader
efter Sagens Leilighed,»
Sandsynligviis er ingen af disse to Lovbestemmelser
nogensinde blevet overholdt, ligesaa lidt som de vilde
kunne overholdes nuomstunder. Skipperne ville seile
baade Nat og Dag og Fiskerne «vrage», som om der in-
gen Lov existerede. Ganske vist generer Skibsfarten —
især den mere og mere tiltagende Dampskibsfart — Fiske-
riet med Drivgarn betydeligt,, og mange Garn gaae tabt,
om end de Tilfælde sjeldnere indtræffe, at Fiskeren mister
sin Baad og sit Liv, men saadanne Ulemper maa man
være belavet paa i et saa befærdet Farvand og det vil
sandsynligviis aldrig blive anderledes. For at undgaae at
blive paaseilet maa Fiskeren holde skarpt Udkig, og for
at frelse sine Garn, sænker han dem noget ned i Vandet,
saa et Skib netop kan seile over dem uden at fange.