Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

År: 1872

Forlag: Trykt hos Henr. Donatzky

Sted: HELSINGØR

Sider: 32

UDK: 91 (48) (064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
23 den plukkede liver Sild af, den kunde overkomme og rev Garnet dygtig istykker ovenikjobet. Ilvad den ikke kunde fortære, rev den alligevel af og lod synke tilbunds, som af Ondskab. I Christian II saakaldte verdslige Lov af 6te Januar 1522 forbydes det Fiskerne »under Liv og Gods« at drive med deres Garn paa »Dragør Strømme, der, som Tøn- derne ligge.« Det var haarde Konditioner for Fiskerne; men deres Tid kom igjen, da Frederik II i sin Søret af 9de Maj 1561, dens Artikel 64 »strængeligen bød og befalede, at alle Skippere, indlændiske o g udlændiske, som deres Seilads igjennem Øresund, Øster eller Vestert bruge, fra Ørekrog og indtil Norden Falsterbo regnendes, der for alle de Fiskere, som kaldes Vragere, almindelig Drift er, skal herimellem ikke seile om Nattetide fra Sancti Bartholomæi Apostoli og til Sancti Dionysii Episcopi Dag og skal hver Skipper lade sit Anker falde og holde god Vagt med Lygte og Lys indlil Dagens Opgang, paa det for- nævnte fattige Fiskere kunne undflye deres egen Skade og Fordærvelse. Hvo, som derimod fordrister sig og derover spilder nogen Mands Liv eller Gods, da skal det alvorligen straffes uden al Naade Liv for Liv og udi andre Maader efter Sagens Leilighed,» Sandsynligviis er ingen af disse to Lovbestemmelser nogensinde blevet overholdt, ligesaa lidt som de vilde kunne overholdes nuomstunder. Skipperne ville seile baade Nat og Dag og Fiskerne «vrage», som om der in- gen Lov existerede. Ganske vist generer Skibsfarten — især den mere og mere tiltagende Dampskibsfart — Fiske- riet med Drivgarn betydeligt,, og mange Garn gaae tabt, om end de Tilfælde sjeldnere indtræffe, at Fiskeren mister sin Baad og sit Liv, men saadanne Ulemper maa man være belavet paa i et saa befærdet Farvand og det vil sandsynligviis aldrig blive anderledes. For at undgaae at blive paaseilet maa Fiskeren holde skarpt Udkig, og for at frelse sine Garn, sænker han dem noget ned i Vandet, saa et Skib netop kan seile over dem uden at fange.