Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

28 Nr, 55 er et »Aal ej em». Det bruges kun sjeldent Nr. 56, 57 og 58 ere forskjellige Hyttefade eller, om man hellere vil, Surrogater for saadanne. Af deres Ulig- hed i Form og Materiale vil man kunne see, at de ere bestemte til at bruges paa forskjellig Maade. Nr. 59 er det Værktøj, (»Naale og Nedbord») hvormed Garnene forfærdiges. (Maskinbundnc Garn bruges ikke.) Nr. 60 er et »Aalenet», (Redskab, hvori Aalene veies.) Nr. GI er en »Catcher.» Som forhen anført, forfærdiges næsten alle disse Red- skaber af Fiskerne selv. Kvinderne spinde og Mændene binde; Børnene hjælpe til, saasnart de kunne — 3-4 Aars Rollinger kunne allerede begynde at fylde Garn paa Naalene. Et saa stort Driftsmateriel, brugt i et saa uroligt og beseilet Farvand, kræver imidlertid en saa stor Tilbinding, for at holdes vedlige, at Fiskeren og hans Familie sjeldent kunne faae Tid til selv at udrette det altsammen og gamle, fattige Folk have derfor fuldt op at bestille med at spinde og binde; ligesom ogsaaReebslageren tages tilhjælp med at spinde, især det grovere Garn. De betydelige Vedligeholdelsesomkostninger opsluge naturligviis en meget stor Deel af den aarlige Indtægt og ingen af Fiskerne kan egentlig siges at lægge noget op ■ved deres Bedrift. Dette maa dog ikke forstaaes saale- des, at de slet ikke skulde kunne følge lidt med Tiden. De bo bedre, spise bedre og klæde sig bedre end deres For- fædre og bave i det Hele taget deres ret gode Udkomme. Ussel maatte i Sandhed ogsaa den Forretning være, der ikke ved en saa anstrengt Flid formanede at føde sin Mand. Det er bemærket i det Foregaaende, at de stedlige Forhold have havt en stor Indflydelse paa Fiskerens Be- drift, ja, man kan endog sige, at han selv ikke er for- bleven upaavirket af det Særegne i disse Forhold. Bosat ved den store europæiske Landevej, Sundet, har den sta-