Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

29 dige Omgang med Fremmede lært ham at see lidt om- kring sig. Han er mere oplyst og mindre lettroende end de religieuse og politiske Probenreutere, der stadig aflægge Visit hos ham, synes om, og disse finde derfor kun et daarligt Marked hos ham ; han er stolt og i Besiddelse af en stærkt udpræget Uafhængighedsfølelse, som man kan spore i alle hans Handlinger. De holde saaledes aldrig af at fiske i Fælledsskab, naar det kan undgaaes, skjøndt de ellers troligt holde sammen, og bliver en af dem sat tilbage, saa at kan ikke kan ernære sig selv, ja, saa tager han rigtignok den Ilaand, de Andre næsten altid række ham, men man har kun meget faa Exempler paa, at han har henvendt sig til det Offentlige om Hjælp. Stoltheden har undertiden bragt dem til at hjælpe der, hvor Medli- denheden ikke kunde strække til; de holdt ikke af, at en af »Vore» skulde nyde offentlig Understøttelse. Allerede 1745 drev denne Selvfølelse eller, om man vil, Stolthed, dem til at stifte en Forening, hvis Formaal var at virke som Laane- og Begravelseskasse. De vilde »staae paa deres egne Been», selv efter Døden. Denne Forening, der i forrige Aarhundrede omgav sig med en vis Giands, som der dog nu ikke lægges an paa mere, har bestaaet hele Tiden siden, næsten uden at strække sig udenfor de to Byer. Ganske interessant er det at see af Foreningens Regnskaber fra den Tid, at en slor Deel af Medlemmerne, der, paa faa Undtagelser nær, alle vare simple Fiskere, have kunnet skrive og regne, flere af dem endogsaa meget ordentligt og det paa en Tid, da »boglige Kunster* som bekjendt ikke var Almuens stærke Side. * * * Skjøndt man nu ganske vist ikke kan sige, at Fi- skerne i vore to Fiskerbyer staaer tilbage for de fleste af deres Standsfæller , men snarere maa erkjende at de indtage en Plads i forreste Række, er det dog