Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

loven, saaled.es at der for Arbejdet ikke skulde betales andet end det der bestemte>med mindre en anden Aftale med Indstævnte havde fundet Sted.Det er imidlertid erkendt under Sagen,at Havnekommissionen-den Gang den efter Mödet 5.Jan.1912 henvendte sig til Indstævnte,har lovet ham Honorar for hans Arbejde,hvilket senere skulde bestemmes,naar det kom for Dagen hvor omfattende Arbejdet blev. Ganske vist^fncmholde Appel- lanterne at Havnekommissionen ikke havde Myndighed til i denne Hense- ende at forpligte Havnekassen til nogen Udbetalinger,det var Byraadet alene i Stand til,men da Havnekommissionen i dette Tilfælde handlede paa Byraadets Vegne ,og man ikke kan finde unaturligt at der var lovet « Indstævnte en særskilt Betaling,da Sagen gjaldt et saa vigtigt Arbejde som Forberedelser af Havneanlaagets Licitation,hvilket Byraadet ogsaa synes at have erkendt med sin Vedtagelse om at betale ham en betydelig Gum for hans Arbejde,og da det ikke kan antages,hvilket heller ikke er paastaaet,at Indstævnte ifölge sin Stilling ikke havde Lov til at mod- tage særskilt Betaling,-saa kunde han nære en berettiget Forventning om at Havnekommissionens Löfte blev opfyldt,og maa^derfor antages,at han har Krav paa en passende Eksträbetaling for sit Arbejde. Appellanternes principale Paastand om fuldstændig Frifindelse for Indstævntes Paastand synes ifölge foranskrevne ikke at kunne tages til Fölge,hvorfor den subsidiære Paastand om Nedsættelse af Honoraret til Indstævnte,kommer i Betragtning.