Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
de dog ikke givet den endnu. Alle de Eksemplarer, jeg saa, vare
smaa, det mindste 10,1, det største 15,5™ langt.
Ved Islands Kyster er den, saa vidt jeg véd, ellers ikke set.
Men den er som bekendt udbredt langs Evropas Kyster fra Norge
til Middelhavet, paa 80—100 Eavnes Dyb. Den lader altsaa til
at gaa ind paa lavere Vand ved Island.
b. Øjepaalen (Gadus^Esmarkii Nilsson).
Om denne Torskearts Forekomst ved Island fik jeg først at
vide gennem en velvillig Meddelelse fra Hr. Cand. Ad. Jensen, som
i Sommeren 1900 fik et Eksemplar af den fra Vestmamiøerne, ned-
sendt til Zoologisk Museum af Hr. Distriktslæge Th. Jönsson. Dette
Eksemplar blev fundet i Maven paa en Lange (Molva vulgaris),
fanget der ved Øerne en Gang i Foraaret samme Aar. I Fjor
(1901) fik jeg et Eksemplar af denne Fisk fra Vestmannøerne, hvor
det blev fanget paa Line i April Maaned. Ogsaa dette Eksemplar
skyldes Hr. Jönssons utrættelige Agtpaagivenhed og Interesse, som
Samlingen i Reykjavik har at takke for saa mange værdifulde Sager.
Det er 18cm langt, altsaa et næsten fuldvoksent Individ.
Denne Fisk er kendt af Vestmannø-Fiskerne, som have givet
den Navnet „Spærlingur“ (jfr. det engelske Sparling, o: Os-
merus eperlanus). I Følge derps Udsagn skal den ret hyppig ind-
finde sig i Stimer ved Øerne om Foraaret, som en Forløber for
Langen, og det er rimeligt, at den da tjener denne til Føde i
større Maalestok.
Den er ikke kendt fra andre Steder ved Islands Kyster. Ellers
har den en meget begrænset Udbredning, idet den jo, som bekendt,
kun er funden ved Norge, i Kattegat og ved Færøerne1).
Man kender nu 8 Arter af GaJiss-Slægten fra Island, nemlig: 1. Gadus
callarias, L., 2. G. æglefinus, L., 3. G. merlangus, L., 4. G. luscus, L.,
5. G. virens, L., 6. G. poutassou, Risso, 7. G. Esmarkii, Nilsson og
8. G. saida, Lepechin. Gadus luscus er for saa vidt ny for Islands
Fauna, som den ikke hidtil er bleven anført som islandsk i Literaturen.
Men i Følge en velvillig Oplysning fra Hr. Cand. Ad. J ensen findes to