ForsideBøgerReyjkavik Havn : Foredra…ygning Den 5. April 1918

Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

Forfatter: N. P. Kirk

År: 1918

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 332

UDK: Folio 627.21 (491.1)

Med 1 Plan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
44 de dog ikke givet den endnu. Alle de Eksemplarer, jeg saa, vare smaa, det mindste 10,1, det største 15,5™ langt. Ved Islands Kyster er den, saa vidt jeg véd, ellers ikke set. Men den er som bekendt udbredt langs Evropas Kyster fra Norge til Middelhavet, paa 80—100 Eavnes Dyb. Den lader altsaa til at gaa ind paa lavere Vand ved Island. b. Øjepaalen (Gadus^Esmarkii Nilsson). Om denne Torskearts Forekomst ved Island fik jeg først at vide gennem en velvillig Meddelelse fra Hr. Cand. Ad. Jensen, som i Sommeren 1900 fik et Eksemplar af den fra Vestmamiøerne, ned- sendt til Zoologisk Museum af Hr. Distriktslæge Th. Jönsson. Dette Eksemplar blev fundet i Maven paa en Lange (Molva vulgaris), fanget der ved Øerne en Gang i Foraaret samme Aar. I Fjor (1901) fik jeg et Eksemplar af denne Fisk fra Vestmannøerne, hvor det blev fanget paa Line i April Maaned. Ogsaa dette Eksemplar skyldes Hr. Jönssons utrættelige Agtpaagivenhed og Interesse, som Samlingen i Reykjavik har at takke for saa mange værdifulde Sager. Det er 18cm langt, altsaa et næsten fuldvoksent Individ. Denne Fisk er kendt af Vestmannø-Fiskerne, som have givet den Navnet „Spærlingur“ (jfr. det engelske Sparling, o: Os- merus eperlanus). I Følge derps Udsagn skal den ret hyppig ind- finde sig i Stimer ved Øerne om Foraaret, som en Forløber for Langen, og det er rimeligt, at den da tjener denne til Føde i større Maalestok. Den er ikke kendt fra andre Steder ved Islands Kyster. Ellers har den en meget begrænset Udbredning, idet den jo, som bekendt, kun er funden ved Norge, i Kattegat og ved Færøerne1). Man kender nu 8 Arter af GaJiss-Slægten fra Island, nemlig: 1. Gadus callarias, L., 2. G. æglefinus, L., 3. G. merlangus, L., 4. G. luscus, L., 5. G. virens, L., 6. G. poutassou, Risso, 7. G. Esmarkii, Nilsson og 8. G. saida, Lepechin. Gadus luscus er for saa vidt ny for Islands Fauna, som den ikke hidtil er bleven anført som islandsk i Literaturen. Men i Følge en velvillig Oplysning fra Hr. Cand. Ad. J ensen findes to