Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
paa denne Maade, uden at blive flænget i af Søfugle, saa at den
var gaaet til Bunds igen, længe før end den var naaet ind til
Kysten. Jeg vil derfor antage som sandsynligst, at den har levet
nærmere ved Land end de Eksemplarer, man fangede paa Ingolf-
Ekspeditionen, eller m. a. O., inde paa Landgrunden (den vides jo
at gaa op til 100 Fv. Dybde paa andre Steder) og har enten for-
vildet sig for nær til Kysten, eller er bleven fanget af en Line-
fisker1) ude paa dybere Vand (c. 100 Fv.) og senere kastet i Søen
igen, nærmere ved Land, hvorfor jeg indtil videre vil regne den
med til den islandske Fauna2).
f. Maanefisken (Orthagoriscus mola (L.)).
I Hiinavatnssyssel paa Nordlandet er der en lang og smal
Indsø, Huna vatn. tæt ved Kysten, kun skilt fra Havet ved et
smalt Sandrev. Den kan betragtes som den nederste, brede Del af
*) Jeg vil her gøre opmærksom paa, at de moderne, hurtiggaaende Fiske-
dampere, særlig Trawldamperne, naar de forlade en Fangstplads, for
at opsøge en anden fjærnt liggende, let kunne forflytte forskellige
Bunddyr en lang Vej fra deres egentlige Opholdssted i levende Til-
stand. Ganske vist pleje Trawlfiskerne at spule Dækket efter hver
Indhivning af Trawlen og kaste de forskellige lavere Dyr, som ere
komne op, i Søen igen, paa omtrent samme Sted, men en Del af dem
kan godt ligge i længere Tid levende i eller under det vaade Trawl-
net eller i noget andet Skjul, for saa maaske at komme i Søen igen
langt borte fra deres Hjemstavn. Afstanden mellem Færøbanken og
Islands SØ.-Kyst (c. 300 Kv.mil) kan saaledes godt tilbagelægges i en
Tid (30—40 Timer), som Dyrene kan holde ud paa ovennævnte Maade.
Afstanden mellem Medallandsbugten og Langanes er kun c. 2/s af den
førstnævnte. Saaledes kunne Trawldamperne bringe Forstyrrelser i de
mindre bevægelige Havdyrs Udbredningsforhold.
2) Hidtil er der vistnok ikke blevet fastslaaet en Grænse for, hvilke af
de mere stedbundne Havdyr man skal henregne til den islandske Fauna.
Uden at ville gøre Forsøg paa at fastslaa en saadan, som vistnok altid
vil blive temmelig vag, vil jeg kun betegne de Havdyr som islandske,
der findes inde paa den Grund (eller Flak), som omgiver Landet.
Denne Landgrund har en meget vekslende Bredde (8—80 Kvm.) og
Dybder paa indtil 200 Fv., eller noget derover; den begrænses altsaa
nogenlunde af 200 Favne-Kurven. Jvfr. L tit k en s før citerede Arbejde,
Kortet.