Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

47 paa denne Maade, uden at blive flænget i af Søfugle, saa at den var gaaet til Bunds igen, længe før end den var naaet ind til Kysten. Jeg vil derfor antage som sandsynligst, at den har levet nærmere ved Land end de Eksemplarer, man fangede paa Ingolf- Ekspeditionen, eller m. a. O., inde paa Landgrunden (den vides jo at gaa op til 100 Fv. Dybde paa andre Steder) og har enten for- vildet sig for nær til Kysten, eller er bleven fanget af en Line- fisker1) ude paa dybere Vand (c. 100 Fv.) og senere kastet i Søen igen, nærmere ved Land, hvorfor jeg indtil videre vil regne den med til den islandske Fauna2). f. Maanefisken (Orthagoriscus mola (L.)). I Hiinavatnssyssel paa Nordlandet er der en lang og smal Indsø, Huna vatn. tæt ved Kysten, kun skilt fra Havet ved et smalt Sandrev. Den kan betragtes som den nederste, brede Del af *) Jeg vil her gøre opmærksom paa, at de moderne, hurtiggaaende Fiske- dampere, særlig Trawldamperne, naar de forlade en Fangstplads, for at opsøge en anden fjærnt liggende, let kunne forflytte forskellige Bunddyr en lang Vej fra deres egentlige Opholdssted i levende Til- stand. Ganske vist pleje Trawlfiskerne at spule Dækket efter hver Indhivning af Trawlen og kaste de forskellige lavere Dyr, som ere komne op, i Søen igen, paa omtrent samme Sted, men en Del af dem kan godt ligge i længere Tid levende i eller under det vaade Trawl- net eller i noget andet Skjul, for saa maaske at komme i Søen igen langt borte fra deres Hjemstavn. Afstanden mellem Færøbanken og Islands SØ.-Kyst (c. 300 Kv.mil) kan saaledes godt tilbagelægges i en Tid (30—40 Timer), som Dyrene kan holde ud paa ovennævnte Maade. Afstanden mellem Medallandsbugten og Langanes er kun c. 2/s af den førstnævnte. Saaledes kunne Trawldamperne bringe Forstyrrelser i de mindre bevægelige Havdyrs Udbredningsforhold. 2) Hidtil er der vistnok ikke blevet fastslaaet en Grænse for, hvilke af de mere stedbundne Havdyr man skal henregne til den islandske Fauna. Uden at ville gøre Forsøg paa at fastslaa en saadan, som vistnok altid vil blive temmelig vag, vil jeg kun betegne de Havdyr som islandske, der findes inde paa den Grund (eller Flak), som omgiver Landet. Denne Landgrund har en meget vekslende Bredde (8—80 Kvm.) og Dybder paa indtil 200 Fv., eller noget derover; den begrænses altsaa nogenlunde af 200 Favne-Kurven. Jvfr. L tit k en s før citerede Arbejde, Kortet.