ForsideBøgerReyjkavik Havn : Foredra…ygning Den 5. April 1918

Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918

Forfatter: N. P. Kirk

År: 1918

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 332

UDK: Folio 627.21 (491.1)

Med 1 Plan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
53 Vestkysten, hvor der er noget Tømmer for den at gnave i, og hvor ydre Omstændigheder ikke hindre. Derimod har jeg hverken selv fundet den paa Nord- og Østkysten eller faaet Oplysninger om, at man dér har lagt Mærke til dens ødelæggende Virksomhed, undtagen paa Djupavogur paa den sydlige Østkyst. Langs Syd- og Vest- kysten har jeg fundet den, eller Mærker efter den, paa følgende Steder: Vestmanneyjar, Hafnarfjöröur, Reykjavik, Buöir paa Snæ- fellsnes(?), Bildudalur, Dyrafjöröur og Isafjöröur og for Østkystens Vedkommende paa Djupavogur (Berufjöröur). Angaaende dens Forekomst paa disse Steder skal jeg videre bemærke, at jeg ikke har fundet selve Dyret, hverken paa Vest- mannøerne eller Djupavogur i de nuværende Broer dér, men kun dets Gange i gamle Bjælker, som ere bievne tagne ud af Broerne for flere Aar siden. Broen paa Djupavogur (den gaar saa dybt ned, at mindre Handelsskibe kunne lægge til ved den) fik jeg undersøgt ved Spring-Lavvande; hvis den skulde være „ædt“ af Limnoria, saa maatte det være dybere nede (jfr. senere). — I Hafnar- fjöröur har jeg iagttaget en Bro, som er i høj Grad ædt af den, og hvori den lever i Mængde, og en anden mindre angreben. Der- imod har jeg ikke med Sikkerhed kunnet afgøre, om nogle Mærker, jeg saa paa en Bro paa Buøir, skyldtes den; de saa nærmest ud til at være dens Gange, men affilede af Sandet, som sættes i stærk Bevægelse af ud- og indgaaende Strøm i det Løb, hvori Broen staar. I langt den største Mængde optræder den dog for Faxa- bugtens Vedkommende i Reykjavik, hvor den har gjort betydelig Skade paa Landgangsbroerne. Gammelt Tømmer er ofte stærkt an- grebet, og nyt Tømmer angribes som Regel meget hurtig. Et Eksempel kan oplyse dette: I Sommeren 1895 byggedes der en Bro, c. 200 Fod lang, 12 Fod bred og 8 Fod høj i den yderste Halvdel. Den er bygget af svensk Fyrretræ, hviler paa Bukke, lavede af svære Bjælker. Bukkene staa i Strandsandet og holdes nede af Sten, som fyldes i dem. — Den 8de Sept. 1896 under- søgte jeg Broen. Da var Krebsen lige begyndt at æde de yderste Bukkes Bundbjælker og de Brædder, hvormed Bukkene ere beslaaede.