Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Vestkysten, hvor der er noget Tømmer for den at gnave i, og hvor
ydre Omstændigheder ikke hindre. Derimod har jeg hverken selv
fundet den paa Nord- og Østkysten eller faaet Oplysninger om, at
man dér har lagt Mærke til dens ødelæggende Virksomhed, undtagen
paa Djupavogur paa den sydlige Østkyst. Langs Syd- og Vest-
kysten har jeg fundet den, eller Mærker efter den, paa følgende
Steder: Vestmanneyjar, Hafnarfjöröur, Reykjavik, Buöir paa Snæ-
fellsnes(?), Bildudalur, Dyrafjöröur og Isafjöröur og for Østkystens
Vedkommende paa Djupavogur (Berufjöröur).
Angaaende dens Forekomst paa disse Steder skal jeg videre
bemærke, at jeg ikke har fundet selve Dyret, hverken paa Vest-
mannøerne eller Djupavogur i de nuværende Broer dér, men kun
dets Gange i gamle Bjælker, som ere bievne tagne ud af Broerne
for flere Aar siden. Broen paa Djupavogur (den gaar saa dybt
ned, at mindre Handelsskibe kunne lægge til ved den) fik jeg
undersøgt ved Spring-Lavvande; hvis den skulde være „ædt“ af
Limnoria, saa maatte det være dybere nede (jfr. senere). — I Hafnar-
fjöröur har jeg iagttaget en Bro, som er i høj Grad ædt af den,
og hvori den lever i Mængde, og en anden mindre angreben. Der-
imod har jeg ikke med Sikkerhed kunnet afgøre, om nogle Mærker,
jeg saa paa en Bro paa Buøir, skyldtes den; de saa nærmest ud
til at være dens Gange, men affilede af Sandet, som sættes i stærk
Bevægelse af ud- og indgaaende Strøm i det Løb, hvori Broen
staar. I langt den største Mængde optræder den dog for Faxa-
bugtens Vedkommende i Reykjavik, hvor den har gjort betydelig
Skade paa Landgangsbroerne. Gammelt Tømmer er ofte stærkt an-
grebet, og nyt Tømmer angribes som Regel meget hurtig. Et
Eksempel kan oplyse dette: I Sommeren 1895 byggedes der en
Bro, c. 200 Fod lang, 12 Fod bred og 8 Fod høj i den yderste
Halvdel. Den er bygget af svensk Fyrretræ, hviler paa Bukke,
lavede af svære Bjælker. Bukkene staa i Strandsandet og holdes
nede af Sten, som fyldes i dem. — Den 8de Sept. 1896 under-
søgte jeg Broen. Da var Krebsen lige begyndt at æde de yderste
Bukkes Bundbjælker og de Brædder, hvormed Bukkene ere beslaaede.