Reyjkavik Havn
Foredrag, Holdt I Dansk Ingeniørforenings Sektion For Vej-, Vand- Og Jærnbanebygning Den 5. April 1918
Forfatter: N. P. Kirk
År: 1918
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 61, 1918
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 332
UDK: Folio 627.21 (491.1)
Med 1 Plan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Med Hensyn til Limnoria’s verticale Udbredelse maa jeg
bemærke, at jeg i Reykjavik har fundet den fra laveste Vandstand
op til 7x/z Fods Højde over denne (omtrent til Slaptids Højvande).
6 Fod over laveste Vandstand begynder den at blive sjældnere. I
Reykjavik forekommer den altsaa hyppigst indtil 6 Fod over laveste
Vandstand. Det kan ikke afgøres, hvor dybt den gaar ned. Broerne
naa ikke dybere ned end 1 a 2 Fod under laveste Vandstand og
,,ædes“ helt ned til Bunden. Dybest har jeg fundet den i Kølen
paa føromtalte Skib, 10 å 12 Fod under Overfladen.
Paa Bildudalur fandt jeg den ikke højere oppe end omtrent 3
Fod over laveste Vandstand; hvor langt den gaar neden for denne,
kan jeg ikke sige. I Dyrafjöröur og Isafjöröur kommer den knap
nok op over laveste Vandstand. Det lader altsaa til, at den findes
højere op, efter som man kommer længere Syd paa, eller skyr desto
mere den Del af Tømmeret, som kommer op af Vandet ved Lav-
vande, jo længere man kommer Nord paa. Det stemmer godt over-
ens med det Forhold, at den Del af Havbunden, som tørlægges ved
Lavvande (Forstranden), er langt fattigere paa Dyr paa Islands
Nord- og Østkyst, end paa Sydvestkysten, og at flere Dyr, som
ere hyppige paa det Tørre ved Lavvande paa Sydvestkysten, først
træffes paa 1—3 Fvs. Dybde paa Nord- og Østkysten. Hoved-
Aarsagen bliver sikkert den lavere Lufttemperatur om Vinteren og
den hyppige Tilfrysning af Fjordene paa sidstnævnte Strækning;
thi jeg har for Limnoria’s Vedkommende netop lagt Mærke til, at
den her i Reykjavik er død i Massevis efter den strænge Kulde,
10°—15°C., som flere Gange er indtruffet i Løbet af sidste Vinter
(1901-—1902). I anden Række kommer saa Havets lavere Tempe-
ratur, Drivisen og den mindre Forskel mellem Høj- og Lavvande
paa Nord- og Østkysten ’).
J) Jvfr. min Afhandl.: Bidrag til Kundskaben om de islandske Hydroider;
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, i København, 1902. S. 72. — Jeg
har for nylig sét (paa anden Haand, i Kerner: Das Leben desMeeres,
S. 172), at A. Stuxberg har iagttaget den samme Mangel paa Dyr i
Litoralbæltet langs Nordasiens Kyster under Vega-Ekspeditionen.