Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 86 — Tilfældet. Gennem hans Reliefkunst giver hans arkitektonisk, dekora- tive Følelse sig det vægtigste Udslag. Han er helt kommen bort fra det maleriske Apparat, Landskaberne, Skyerne og den perspektiviske Fremstilling, som hos hans Forgængere ødelagde Billedfladen; Figu- rerne ere trukne frem paa samme Plan, og de faa tilsyneladende, samti- dig med at de fylde og følge Fladen, Lov at udfolde sig frit; teknisk set har han virkelig faaet Tag i sit antikke Forbillede. Der kan nævnes mange Eksempler derpaa; et af de bedste er hans Apostel-Relief paa Harsdorffs Prædikestol i Vor Frelsers Kirke. Hos en Billedhugger, der i den Grad som Wiedewelt baade var over- bebyrde! med Arbejde og desuden udpræget Teoretiker, kan man ikke vente at finde en nøjere Forstaaelse af Samtiden. De Gange, han har forsøgt at skildre den, er Resultatet heller ikke blevet opbyggeligt. I et enkelt Tilfælde, ved den store Marmor-Sarkofag, han udførte til Hol- bergs Grav i Sorø Kirke, virker det endog helt barokt; paa dens For- side har han anbragt Holbergs Portræt, en smagløs Idé, der er bleven yderlig anmassende ved, at Holberg er fremstillet uden Paryk, med kort- klippet, naturligt Haar; Udviklingener paa en Maade foregrebet, men Resultatet er blevet altfor overraskende, selv for Eftertiden. Wiedewelt tegnede, af en Billedhugger at være, ualmindelig meget, og synes at have haft særlig Mod paa at illustrere Bøger. Med Holbergs »Peder Paars« og Ewalds »Baldurs Død« har han været i Kast. Illustra- tionerne til den første bleve stukne af Clemens og benyttede i Udgaven af 1772; de afgive mere end noget af hans Skulpturarbejder et utvety- digt og sørgeligt Vidnesbyrd om, hvor fjernt han i sin Kunst stod det virkelige Liv. Medens Holberg i Heltedigtet satiriserer over Tidens græ- ske og latinske Kateder-Lærdom og skæmtede over Odysseen, idet han ser den i Samtidens Belysning, gaar Wiedewelt den modsatte Vej og søger at drage Peder Paars op i Stuelærdommens trykkende og højst alvorsfulde Atmosfære. Selve Udførelsen af de enkelte Illustrationer er desuden ringe. Stregen er aandløs og usikker. At flere af dem, rent bog- ligt set, virke nogenlunde heldigt sammen med Tekstens Tryk skyldes den unge Clemens’ smukke Udførelse af Kobberstikkene. Gennemblader man den store Samling af Wiedewelts Tegninger, som ejes af Akademiets Bibliotek, bliver man slaaet af hans Rastløshed, me- dens man næsten forfærdes over den Løshed og Flovhed, som præger Hovedmassen af dem. I en ganske særlig Grad gælder det hans Frem- stillinger af Mandsskikkelser, der her. som overhovedet i hans Kunst, betegnende nok, indtager en meget underordnet Plads. De ere saa paa-