Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 87 — faldende umandige; Fødderne og Hænderne ere for smaa; ingen Del af Muskulaturen eller Benbygningen er normalt kraftigt udviklet; alt er oppustet, blødt og bensvømmende. I et Par Fremstillinger af Kvinder og Børn kan man finde en vis Ynde og Lethed, vel sagtens Reminiscen- ser fra hans Studietid i Frankrig. Sammen med en enkelt Portræt-Teg- ning, Herren med Allongeparykken, bære de et Vidnesbyrd, rigtignok kun et svagt, om at han havde Evner, som han ikke fik Tid og Lejlig- hed til at udvikle. Som Helhed er atter her hans arkitektoniske Udkast mest fængslende; det bedste Resultat har han naaet, hvor Opgaven var mindst. I nogle Udkast til Temaskiner har han, som i det nedenfor gen- givne, med en overraskende sikker Smag benyttet sine klassiske Motiver. Skønt Wiedewelt ubetinget tog Parti for den nye Tid, og skønt han i Ord og Gerning stræbte at være dens Talsmand, har han kun haft liden Betydning for Kunstudviklingen herhjemme. Det var Overfladen, Moden, han stod i Forhold til. Det Nye var ikke genfødt i ham; han fulgte i Kølvandet af en almindelig europæisk Strømning, og ydede intet Bidrag til at uddybe den. Han udviklede hverken som Harsdorff eller Abildgaard en betydelig Energi i Arbejdet paa at naa det bedste. Han havde heller ingen Indflydelse paa Ungdommen. Betegnende nok har Thorvaldsen intet lært af ham, ikke engang paa Relieffets Omraade, hvor Thorvaldsens Arbejder før Afrejsen til Italien vel i formel, men absolut ikke i kunstnerisk Henseende vare betydelig ringere end Wiedewelts.