Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 120 — der ikke har tilstrækkelig Kendskab til de forskellige arkitektoniske Formers Virkning. Paa Papiret tager den sig, som det fremgaar af en i Kobberstiksamlingen opbevaret Tegning, helt godt ud; i Virkeligheden er den ufuldbaaren; de forskellige Led have ikke faaet deres rette Stør- relse og Fylde. Den bedste Bygning, Abildgaard har været Mester for, er ubetinget hans eget Landsted »Spurveskjul« ved Frederiksdal. Den er lille og beskeden, men baade Interiører og Facader ere klarede med en sjæl- den Ynde og Friskhed. For dens to Etager er Planen omtrent ens. Det midterste Parti indtages baade foroven og forneden af en forholdsvis stor Stue, som gaar tværs gennem Huset. Til Siderne for den ligger Entreen, Trappen og nogle mindre Værelser; Køkken og Pigekammer ere anbragte i en Tilbygning. Skønt Rummene ere smaa, for nogles Vedkommende endog særdeles smaa, gøre de dog ved deres indbyrdes gode Forhold og den Regularitet, som udmærker dem alle, et forholds- vis stort Indtryk. I Tidernes Løb ere deres oprindelige Udstyr og Deko- ration forsvundne, dog aner man, navnlig paa 1ste Sal i den store Stue med det buede Loft, hvilken smuk Virkning de have ejet. Ved Faca- derne er Forholdet mellem de to Etagehøjder, mellem Vinduerne og Vinduespillerne særdeles smukt; og det ret lave Straatag hviler let paa Bygningen. Den ejendommelige Frigjorthed, som udmærker dette Arbejde, er i det hele sjælden i Abildgaards Kunst. Oftest præges den af Tilblivelsens Anstrængelser. Ved det Bohave, som er udført efter hans Tegninger, kan det være meget fremtrædende. Det er altid bygget over antikke Motiver, men han har ikke altid magtet dem. Særlig gælder det hans bekendte Kakkelovnsskærm, som nu ejes af Frederiksborgmuseet. I formel Henseende er den nærmest et Monstrum. Det udmærkede Maleri af »Lykkens Tempel«, som dækker Forsiden, kan kun delvis redde Helheden. Hans to forskellige Typer Stole har betydelig større Interesse. De ere vel tunge, men ualmindelig helstøbte, og deres dekorative Ud- smykning er meget vellykket. Vægtigst ere Stolene med de svungne Ben og den brede Rygplade, der er smykket med malede Friser, behandlede i en Art antik Vasestil. I Overensstemmelse med sine Forbilleder og med sikker Følelse for de dekorative Krav har Abildgaard her ladet Malerkunsten bøje sig for Arkitekturen. Fladevirkningen er understre- get, medens Perspektiv- og Skyggevirkningen er udeladt. En Fremgangs- maade, der i formel Henseende er den absolutteste Modsætning til Ro- kokoens Effekt. Ogsaa ved andre Møbler benyttede han denne Art Ud-