ForsideBøgerKunsten I Danmark Under F…alerkunstens Frigørelse

Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

Forfatter: Th. Oppermann

År: 1906

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 163

UDK: 7(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
— 119 — Som ved alle fremstaaende Arbejder gør ogsaa ved Frihedsstøtten baade Tidens og den ledende Kunstners Smag sig stærkt gældende. Den klassiske Stil er Tidens. Om den Idealitet, som har givet sig Ud- slag i Udeladelsen af enhver Portrætfremstilling, gælder det samme. Den mærkes i omtrent alle samtidige Mindesmærker; paa Bernstorff- Støtten ved Gentofte findes saaledes intet Portræt; paa Emilie-Kilden lige saa lidt. Og paa de talrige Urner, Vaser, Obelisker og Steler, som omkring i Parker og Herregaardshaver i denne Periode bleve rejste til Minde om hedengangne eller bortrejste Venner, hædres disse ved lange Indskrifter, men kun yderst sjældent ved Portrætter. Det særlig Abildgaardske maa søges i Stilens Renhed og den Kon- sekvens, hvormed den ideale Tanke er gennemført. Mere end i Tidens Abildgaard: Dekorativt Forarbejde. andre Monumenter er det lykkedes ham at skabe en almengyldig Hel- hed, og det er betegnende, at Værket i en særlig Grad præges af den etiske Alvor, som hørte til Tidens bedste Egenskaber. Frihedsstøtten er aabenbart ikke alene anlagt paa at være en Mindesten og en Pryd for Indkørselen til Byen; Maalet har øjensynligt ogsaa været gennem Ord og Billeder at indprente Beskuerne Dydens Værd. Som Arkitekt kom Abildgaard i øvrigt ikke til at udfolde nogen syn- derlig Virksomhed. Af Bygninger, der ere opførte efter hans Tegninger, kendes kun Gaarden Nytorv Nr. 5, Apistemplet i Frederiksberg Have Og hans eget Landsted »Spurveskjul« ved Frederiksdal. Den først- nævnte er desværre bleven en Del ødelagt ved Tilføjelsen af en øverste Etage. Men selv i dens omdannede Skikkelse maa man glæde sig over Facadens smukke Forhold og den Forstaaelse og Finhed, hvormed de valgte arkitektoniske Motiver ere udnyttede; i denne Henseende, som i saa mange andre, minder den en Del om Harsdorffs bedste Arbejder. Apistemplet har mindre Interesse; her mærker man Dilettanten,