Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 140 — ham megen Anerkendelse. Men trods denne Opmuntring udtømtes hans Kræfter; i 1798 døde han, kun 44 Aar gammel. Den kongelige Malerisamling i København ejer to af Carstens’ yderst faatallige Oliebilleder, »Fingals Kamp med Loda« og »Bacchus veder- kvæger den tørstige Amor«. Det førstnævnte, der er malt 1796, er i flere Henseender karakteristisk. Kampscenen er et vildt Klippeplateau med Udsigt over Havet. Maanen er i Færd med at staa op. Fingal demon- strerer paa en højst effektfuld Maade sit vilde Mod. Lodas Kæmpeaand svæver frem paa en begsort Sky, hans Øjne ere opspilede, og i løftet højre Haand holder han sit Spyd. Der er meget Bulder i dette Stykke, mere end man som Regel træffer i Carstens’ altid højstemte Kunst. Fi- gurerne ere stærkt fortegnede, navnlig er Loda ilde skabt; hans Arme og Ben ere nærmest deforme, og han mangler omtrent ganske Under- liv. Lysvirkningen er falsk. Skønt Maanen staar bag i Billedet, belyser den dog Fingal og Klipperne fra Siden og Loda forfra. Desuden er Landskabet konstrueret og blottet for virkelig Naturfølelse. Sammen- ligner man dette Arbejde med Abildgaards Billede af Ossian, saa finder man her en overlegen teknisk Dygtighed, en koloristisk Finhed, en Poesi og aandelig Fylde, som omtrent ganske mangler i Carstens’ Værk. Til Gengæld er Carstens’ Fremstilling baaret af en subjektiv Følelse, en mandig Kraft og en monumental Storhed, som er enestaaende i Samti- dens Kunst. Helt at bedømme Carstens’ Virksomhed paa Grundlag af dette Bil- lede vilde ikke være retfærdigt. Det giver et godt Indblik i hans Svag- heder og i nogle af hans gode Sider. Men om hans rige Fantasi, be- tydelige Kompositionstalent, fremragende Fortælleevne og hans i mange Henseender udviklede Smag giver det kun en svag Forestilling. Af disse, hans meget fremtrædende Evner, faar man det fyldigste Indtryk gennem hans Kartoner. Som oftest hentede han sine Motiver til dem fra Iliaden og Ossian. Han har dog ogsaa behandlet Emner baade fra mere dunkle og fra mere moderne Forestillingskredse; han har skildret Pareerne, Lysets Fødsel, Natten med hendes Børn; han har fremstillet Fausts Besøg i Heksekøkkenet samt Scener fra Dantes Helvede, fra Shakespeares, Jo- hannes Ewalds og Klopstocks Digtning. En spændende Handling og et Utal af Figurer udmærke som oftest hans Motiver. Til Carstens’ betydeligste Kompositioner hører ubetinget »Eteokles’ Opbrud til Kamp« og »Homer, som synger for Folket«. Den førstnævnte