Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse
Forfatter: Th. Oppermann
År: 1906
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 163
UDK: 7(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 141 —
bæres af en udpræget heroisk Stemning. Den fuldt bevæbnede Eteok-
les iler af Sted; han tørster efter Kamp og er ufølsom for alt andet i
Verden, hverken de Kvinder, der søge at holde ham tilbage, eller de,
der knæle foran et Alter i Baggrunden, har Indflydelse paa ham. De
danne Heltens Modsætning; deres Frygt er vidtskuende og de fylde
Luften med Klager. Fortællingen er let fattelig, men man savner en ud-
Carstens: Homer synger for Folket (Brudstykke).
dybende Redegørelse for Karaktererne. Samtidig røbe de arkitektoni-
ske Led en minimal Kendskab til Oldtidens Bygningskunst.
I Billedet af Homer, som synger for Folket, fængsles man i og for
sig af den smukke rafaeliske Komposition, men det bedste er dog Skild-
ringen af Sangens Virkning paa Forsamlingen. Nogle af Figurerne ere
baarne af en sjælden ren og umiddelbar Følelse; særlig gælder det
Forgrundsgruppen med Oldingen og Ynglingen, hvor den unges Be-
gejstring og den gamles Eftertænksomhed er overmaade smukt an-
skueliggjort.