Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 145 — ste Grad uretfærdigt kun at fastholde dette Synspunkt. Dertil er Car- stens Indskud i Udviklingen for stort, hans Begejstring for glødende, hans Uegennyttighed for overbevisende. Og til hans Hæder maa det siges, at han var blandt de første, ja maaske den første Maler, som helt frigjorde sig fra Rokokoen; mere end nogen anden af sine Samtidige søgte han gennem Kunsten kun et Udtryk for sit personlige Følelsesliv. Han fordrede, at hans Arbejder skulde virke monumentale, men han afpassede dem ikke efter forud givne arkitektoniske Rammer. Naar undtages et Par dekorative Billeder, som han udførte i Berlin, synes han aldrig at have arbejdet i bunden Stil. Han laante unægtelig i stor Udstrækning sin Form fra Fortidens Storheder, men som Julius Lange har gjort opmærksom paa, er der maaske ingen anden, der i den Grad som han har trængt ind i og forstaaet det store og skønne i Antikken, i Michelangelos og Rafaels Kunst og derved ledet Beundringen for dem ind i et frugtbart Spor. Hans Kunst præges næsten altid af en god og sund Smag og blandt hans Fortjenester maa det ogsaa anføres, at han med større Tydelighed end nogen anden af sine Samtidige indsaa, at den Kunstner, som vilde skildre Mennesket i dets ideale Fuldkommenhed, alene i Italien kunde finde fyldestgørende Vejledning. Og det maa ikke overses, at han doku- menterede sin Overbevisning ved at blive dernede paa Bekostning af sin Stilling i Berlin, hvad der for ham betød at byde Næringssorgen til daglig Gæst. Carstens var altid yderst naiv, men han var tillige baade i sin Kunst og sit Levned en ualmindelig mandig Karakter. Det bedste i hans Gerning skyldes hans Varme, Iver og hans rene Sind. Helt uden Betydning for den Særstilling, han indtog, har det næppe været, at han kom paa en saa irregulær Maade ind i sin Virken som Kunstner, at han ingen skoleret Undervisning fik, at han ikke til at begynde med blev oplært efter de gamle Traditioner. I Kampen mod forældet Lærdom, indtager den, som ikke har indsuget den gen- nem sin Opdragelse, en særlig stærk Stilling. Der kan rettes mange og vægtige Indvendinger mod Carstens Kunst, et vil ikke glemmes, han satte Livet ind, og han vandt Livet. Hans Navn har nu en rigere Klang, end da han selv møjsommelig kæmpede med Nød og Modgang. 10