Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 29 — tænker sig, at Rroncetavlerne vilde gøre. Ret sindrigt pointerer han, hvorledes disse ikke bør regnes som Led af Fodstykket, men som selv- stændige Genstande, der ere ophængte paa det for at oplyse Efterver- denen om, hvilke gode Grunde man havde havt til at forherlige Frederik den femte. I Fantasien udmaler han, hvorledes Københavns Magistrat, efter at Monumentet er blevet helt færdigt, bør komme fra Raadhuset i højtideligt Optog og under Paukers og Trompeters Klang hænge Tav- lerne paa deres Plads. Han faar endog Lejlighed til at bemærke, at saa- danne velaffattede Indskrifter sige uendeligt mere end nogle Figurer paa et Basrelief, som, naar de ere godt udførte, mere tjene lil Hæder Saly: Det approberede Udkast til Frederik den femtes Rytterstatue. for Kunstneren end for den Fyrste, de ere helligede. Desuden fremhæver han, at Monumentets Natur kræver et simpelt Fodstykke, og han tinder det ønskeligt, at det bliver saa antikt som muligt. Efter at have udtalt sin Glæde over den kraftige doriske Stil, han har valgt til sin Pjedestal, kommer han til det Resultat, at denne i Forbindelse med den sorte og hvide Marmorbrolægning mellem Monumentets Trin og det simple Ræk- værk, som omgiver det, vil gøre Helheden tilstrækkelig fyldig. Man faar uvilkaarlig ved at læse disse Sider i Salys Pjece Indtrykket af, at han har været en klog Diplomat, der forstod at styre mellem de farlige Skær, der hed den gamle Etikette og den gamle Mode. For hele den ældre Slægt var, sa aledes som det blandt andet paa en karakte- ristisk Maade viser sig i Marcus Tuschers ikke accepterede Projekt til