Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

NICOLAS HENRI JARDIN 1720-1799 JArdin var, da han i 1754 kom til København, en forholdsvis uprøvet Bygmester. Sine Lære- og Vandreaar havde han nylig afsluttet med et tiaarigt Ophold i Italien. Som Grundlag til en Bedømmelse af hans Betydning for vor Kunst kan anføres nogle Træk af Marmorkirkens Historie; tydeligere end nogen anden af de Bygninger, han var beskæftiget med, illustrerer den det nye, han bragte. De oprindelige Hovedformaal med Marmorkirken, eller som den den Gang hed Frederikskirken paa Amalienborg, vare rent ydre. Den skulde først og fremmest være et Hædersminde for den oldenborgske Konge- stammes 300aarige Regering her i Landet, og den skulde i Samklang hermed være et fremtrædende arkitektonisk Led i den nye Frederiks- stad, et pragtfuldt »point de vue« for Amalienborg. Den skulde tillige tjene til Opmuntring for Kunsten gennem den Række Opgaver, den stillede Arkitekter, Billedhuggere og Malere. Den skulde selvfølgelig og- saa være et Gudshus, Sognekirke for den ældre Del af St. Annæ Kvarter og for den nybyggede Staddel17. De ældste Projekter til den skyldes Oberstløjtnant Eigtved, Amalien- borgs Bygmester. Grundplanen, et ret cirkulært Centralanlæg med to Taarne i For- længelse af den med Bredgade paralelle Akse, blev hurtigt fastslaaet, og Grundstenen blev lagt 1749. Men ved Udarbejdelsen af Facaderne op- stod der Vanskeligheder. Det ældste Forslag og flere efterfølgende Ud- kast bleve alle mødte med en temmelig skarp Kritik. Først af den 10de April 1754 har man et Sæt signerede Tegninger, der maa formodes at være nær beslægtede med dem, som blev approberede af Kongen den 6te Maj samme Aar18, en Begivenhed, der dog ikke fik nogen Betydning, da Eigtved kort efter døde. De, der ledede Foretagendet, synes at have følt sig lettede ved at faa Ende paa dette Forhold. Uden at tage noget