Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 39 — Hensyn til Eigtveds Elever eller den fortjenstfulde de Thurah, sluttede man allerede fire Maaneder senere Kontrakt med Jardin om Overtagel- sen af Arbejdet; om ham vidste man, at han var besjælet af den nye Tids Begejstring for strengere Bygningsformer. Det er iøvrigt betegnende for Styrken i den herskende Fremskridtsiver, at man end ikke her, hvor det dog drejede sig om en harmonisk Afslutning paa Amalienborg-Anlæget, vilde fortsætte i det gamle Spor. Straks efter at Jardin var kommen til København, tog han fat paa Tegningerne til Kirken. Af Hensyn til den store kostbare Fundering, som alt var udført, maatte han i en væsentlig Grad holde sig til Eigtveds Grundplan. Hans tre første Forslag bleve kasserede som alt for kost- bare, et fjerde blev, efter at have været forelagt parisiske og romerske Autoriteter, approberet i Juni 1756. Sammenligner man Eigtveds og Jardins Opstalter træder det klart frem, i hvilken Grad der i den førstnævntes mangler den dybere Forstaa- else af de arkitektoniske Former og Midler, uden hvilken en stor mo- numental Opgave, der ved sit Anlæg og Formaal strækker sig langt ud over det almindelige, ikke kan magtes. Ser man paa Hovedforholdene virker Eigtveds Udkast nærmest som et svært Kuppeltaarn med to mindre Taarne ved Siden. I Jardins har man en kraftig dominerende Hovedbygning, til hvilken de to Taarne slutte sig som underordnede Led. Ogsaa i Etageforholdene hersker der hos Eigtved de underligste Mis- forhold ; Stueetagen, med Indgangen til denne mægtige Bygning, er lav og uanselig, 1ste Sal er ret høj, og der er maaske mellem disse to et Forhold i Størrelsen, som kunde være heldigt ved Facaden til et Slot, men som slet ikke passer til en Kirke, navnlig en monumental; des- uden knuses dette Underparti af en kæmpestor Tambour og en mærke- lig høj og spids Kuppel, som afsluttes af en meget barok Lanterne. Alt i alt store Mangler, som Sidetaarnene ikke bøde paa, men snarere gøre endnu mere følelige. I Jardins Projekt møder man derimod Ynde og Friskhed. En bred Trappe fører op til en stort anlagt Peristyl, der med sine seks korinthi- ske Søjler og sin klassisk formede Gavl danner Underbygningens stærkt markerede Midtparti, hvis tre høje og brede Døre give en baade monu- mental og bekvem Adgang til Kirken. De øvrige Led i denne Del af Bygningen ere simple og kraftige og danne tilsammen et vægtigt Un- derlag for den energisk udformede Tambour med dens 24 Søjler og 24 Vinduer med tilhørende ovale Medailloner. Forbindelsen mellem disse