Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 48 — og de tilstødende Balustrader ere i Pagt med Rokokoen; Slægtskabet med Amalienborgpalæernes tilsvarende Led er umiskendeligt. Om end Jardins dekorative Sans til Tider kunde give sig saadanne overdaadige Udslag, saa danner dog hans Kærlighed til det simple Grundtonen i hans Kunst. Hvor rigt og yndefuldt hans Genius kunde udfolde sig, selv hvor de til hans Raadighed staaende ydre Midler vare smaa, træder tydeligt frem ved Sølvgadens Kaserne og ved det gule Palæ. Det meget omfattende Bygningskompleks, som Kasernen udgør, er udmærket klaret; dog er det navnlig de enkelte Bygnin- ger og Portpartiet, som lægge Beslag paa Opmærksomheden. Den stort anlagte Inddeling af Murfladerne, Vinduernes gode Forhold, de ualmindelig brede Murpiller og det stærkt svungne Tag gør Massernes Virkning frisk og harmonisk. Selve Portpartiet danner et smukt For- bindelsesled mellem de to Gadebygninger; dets Forhold ere elegante, dets klare simple Udformning dristig og dets Udsmykning yndefuld. Det gule Palæ er ikke fuldt saa betydeligt et Arbejde; dog er der noget ejendommeligt distingueret udbredt over det; særlig gælder det den store Smedejerns-Balkon, der er præget af en klassisk Elegance. Alle de her nævnte større Byggeforetagender have i ydre Henseende været af en regulær Beskaffenhed; hverken Beliggenheden eller Terræn- forholdene have lagt særlige Vanskeligheder i Vejen for Udfoldelsen af Arkitektens Talent. Noget anderledes forholder det sig med Marienlyst Slot. Det er bygget opad en stejl Skrænt; medens Forsiden har tre Etager, har Bagsiden kun en, som er helt fri. Dette Misforhold har dog ikke hindret Jardin i ogsaa her at hævde sine arkitektoniske Idealer. Byg- ningens Ydre er harmonisk, og i dens Indre ere de forskellige Rum godt fordelte. Slottets sjælden smukke Beliggenhed er tillige i fuldeste Maal bleven udnyttet. Fra Taget, som er gjort fladt, og fra den yndefuldt udstyrede Festsal, som er lagt i den øverste Etage, har man den frieste Udsigt som tænkes kan mod Helsingør og Øresund og mod Kattegat og Kulien. * * * Man bør iøvrigt ikke beskæftige sig med Jardins Virksomhed uden ogsaa at betragte hans Forhold til Havekunsten; hans Arbejder paa dette Omraade give et godt Indblik i den Udvikling, som karakteriserer ham og Tiden. Under Barokkens og Rokokoens Herredømme havde den italienske og den franske Havekunst holdt deres sejrrige Indtog herhjemme; Ha-