Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 49 — verne vare bievne saa regulære, saa symmetriske og saa konstante som muligt, mest at opfatte som kolossale Udvidelser af Slottenes Sale. Nærmest Hovedbygningen laa Blomsterpartierne »Parterrerne« med brede Grusgange, Springvand, Statuer og sparsomme, men yderst snørk- let og kunstfærdigt tildannede Blomsterbede, og hvor Forholdene til- lod det Terrasserne med Balustrader, Skraaninger og Kaskader; uden- for disse Anlæg kom Busketterne, det vil sige de klippede Alleer, de klippede Hække og de klippede Træer; for alt var der trukket bestemte Grænser, for Naturens frie Rørelser var der omtrent ingen Plads. Hver- Nicolas Jardin: Marienlyst. ken Blomster, Buske eller Træer dyrkedes helt for deres egen Skønheds Skyld, kun de fandt Anvendelse, som med Sikkerhed kunde formes efter Helhedens Krav. Meget betydelige Arbejder anvendtes paa at skaffe et fuldstændigt regulært Terræn. I Frederiksberg Have, der fra først af var anlagt i italiensk Stil, har man endnu trods alle senere Omdannelser et karakteristisk Vidnesbyrd derom. Den Bakke, som Slottet ligger paa, faldt oprindelig paa de Sider, som vender mod Haven og Eksercerpladsen, jævnt og bølgende ned mod det flade Land; over- ordentlig store Jordmasser ere bievne flyttede, forinden man fik til- dannet de bekendte Terrasser og de vandrette Plæner, som tidligere indtoges af »Parterrerne« og Busketterne. Af et Billede af Haven i 1756 kan man se i hvilken Grad der var skabt et regulært Anlæg, som var i 4