Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

I Cn O I Samklang med Slottet; man aner desuden, hvordan det fra Foraar til Efteraar omtrent havde samme Udseende, idet de Muligheder for For- andringer, som fritvoksende Planter føre med sig, vare udelukkede; Sy- ringers og Guldregns Blomstring afløstes her ikke af Kastaniers, Rhodo- dendroners og Jasminers; Rosenbede og Stautepartier med deres skif- tende Blomstringsperioder havde heller ikke fundet Anvendelse. Jardins Haveanlæg ved Marienlyst og Bernstorff samt hans Om- dannelse af Fredensborg Slotshave betegne et Systemskifte. Han synes at have benyttet en Kombination af de franske Anlæg og Kents engel- ske20, i hvilke sidste Naturen fik Lov til at udvikle sig saa frit som muligt, i hvilke den maleriske Afveksling mellem fritstaaende Træer, udstrakte Trægrupper, store Plæner og bølgende Bakker spillede Ho- vedrollen. Den ved Huset nærmest liggende Del af Haven betragtede Jardin ligesom sine Forgængere som en Udvidelse af dette; den blev stadig anlagt efter strenge arkitektoniske Regler og var i Principet meget i Familie med de ældre Havers Parterre; dog vare Bedenes Rokokofor- mer bievne afløste af mere klassiske, og de enkelte Planter fik i frem- trædende Grad Frihed til at udvikle deres Ejendommeligheder. Uden- for de ret begrænsede Arealer, som behandledes paa denne Maade, kom den egentlige Park, der var tildannet efter Kents Principper. Den levende Naturfølelse, som mærkes hos Saly og mange andre af Tidens Billedkunstnere, begyndte at vaagne hos et større Publikum; naar man færdedes i en kunstig plantet Skov eller Park, ønskede man at bevare en Illusion om at være i frie, uberørte Naturomgivelser. Skønt intet af Jardins Haveanlæg er fuldt bevaret, kan man dog gennem Resterne samt ved Hjælp af Kobberstik, Planer, Tegninger og navnlig paa Grundlag af den i sin Tid meget skattede Haveelsker Hirsch- feldts Beskrivelser21 danne sig en ret levende Forestilling om dem. Om Anlæget ved Marienlyst fortæller Hirschfeldt, at Skrænten, som Slottet ligger opad, ligesom nu var delt i Afsatser med skraa Opgange, der ved Endepunkterne vare dekorerede med Vaser. Paa selve Skrænten og bag den var der bevaret en Del gamle Træer, der sammen med ny- plantede ragede op over Bygningens Tag og dannede dens skyggefulde Baggrund, »der genlød af Fuglenes Sang«. Mod Strandvejen bredte Forhaven sig med Plæner og Blomster, med Statuer og Vaser, alt om- sluttet af Lindealleer og kølige Spadseregange. Inddelingen og Udsmyk- ningen var her i høj Grad symmetrisk, men skønt Forfatteren ellers er de frie Anlægs ivrige Talsmand, fandt han Strengheden ubetinget be-