Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

- 51 — rettiget paa dette Sted, hvor Haven stod i saa nøje Forbindelse med Slottet. Om Anlægets regelmæssige Karakter faar man et ganske godt Begreb gennem N.A. Mullers Kobberstik af Slottet og Haven i 1767, kort efter Fuldendelsen. I øvrigt er Stikket svagt, navnlig i Gengivelsen af Forholdene. Templet paa Bakken er blevet utroligt stort og mange af Træerne urimelige smaa. Ved Beskrivelsen af Bernstorff er Hirschfeldts Begejstring endnu varmere. Selve Bygningen tæller han blandt de bedste i sin Art, og han dvæler med Glæde ved dens heldigt valgte Beliggenhed. Mod Nord og J. J. Bruun: Frederiksberg Have 1756. Syd var Udsigten fri, henholdsvis mod Dyrehaven og mod København med Rheden og Sundet. Mod Vest laa Bygningen op ad en kølig Skov, mod Øst stod den i umiddelbar Forbindelse med Haven. Anlæget var skabt med fin Smag. Træerne og Buskene vare ordnede saaledes, at de dannede et tiltalende Hele. Snart viste de en mangeartet Blanding af Blomster og Blade, snart straalende Grupper af alle Arter af Roser og snart Smaakrat med lutter hvidblomstrende Buske. Fra Vaar til Høst var der Blomster, som navnlig i Sommermaanederne fyldte Omegnen med Vellugt. Træer og Buske dyrkedes vel at mærke for deres egen na- turlige Skønheds og Ejendommeligheds Skyld; paa 80 forskellige og sjældne Arter, som fandtes i Haven, nævnes Navnene. Det største Haveanlæg, som Jardins Navn er knyttet til, er dog Om- dannelsen af Fredensborg Slotspark. Grundtrækkene i den bekendte, 4*