Dansk Møbelkunst

sede, og til den anden en egen stilfærdig, kysk Simpelhed, der yttrer sig i Forkærlighed for den jævne, simple Linje, for det usammen- satte og ærlige, der aldrig skjuler Konstruktionen. I Dekorationen svinger vi fra en frodig, livsglad og livsfrisk Opfattelse af Orna- menter og Figurer til blid og sværmerisk Dyrkelse af de mest enkle og usammensatte Former. Fra Renaissancens og Barokens Brus og Sving til Empirens følelsesfulde Enkelthed. Fra en Bindesbølls tungttrædende Mandighed til det ladylike hos Brummer. Alt dette er dansk, dansk som vor medfødte Humor og vor sommerlyse Lyrik. Men ligesom vi har oversat de fremmede Stilformerpaa dansk, har vi ogsaa omformet de indførte Møbeltyper efter vort Behov, taget fra, lagt til og skabt nyt, ligesaa vist som et dansk Hjem i hele sin ydre Fremtrædelsesform er forskelligt fra et hvilketsomhelst andet i Verden. Vore Møbler er først og fremmest borgerlige. De bliver aldrig raffinerede i deres Udstyrelse, som det sker med de franske, heller aldrig søgt forfinede som de engelske. Og saa er vore Møbler praktiske. Man kan baade tage paa dem og bruge dem, uden at de gaar i Stykker. Allermest betegnende for danske Møbler i Øjeblikket er vel nok Sansen for at lade Materialet virke ved sin egen Skønhed, og man foretrækker derfor mest den Virkning, som opnaaes gennem de glatte Fladers Farvespil. Fineringen er højeste Mode med Mahogni og Birk og mange andre Træsorter, fra det dybeste rødt til det lyseste gule. Dansk Møbelkunst har i Øjeblikket en af sine lyriske Perioder. København, i April 1921. R. BERG