Dansk Møbelkunst

FORORD GENNEMGAAR man de efterfølgende Blade med Billeder af danske Møbler, vil man ikke kønne undgaa at lægge Mærke til, at vore Møbelkunstnere og Snedkere har hentet Motiver fra snart sagt alle Tider og alle Lande. Fra Renaissancen har vi faaet Kærligheden til Billedskæren, Baroken har givet de rige svungne Profiler og Louis XVI-Stilen Sansen for det simple og yndefulde o. s. v. Fra Holland har vi de djærve, stærkt markerede Former, og fra England kommer alle de spinkle, næsten sødladne Linjer. Kort sagt, man sporer en Følsomhed, en Evne til at tage mod Indtryk, som er typisk dansk. Thi ingen af de kendte historiske Stilformer er skabt i Danmark. Vi har modtaget dem alle udenlands fra sam- men med de almindelige Kulturstrømninger. Men det, der er det gode ved det, er, at vi aldrig har taget rent slavisk mod disse Paa- virkninger. Vi har omformet dem, optaget dem i vort Sind og tilsat af vort eget, saa det alligevel vil være let at kende danske Møbler fra fremmede. Saa langt vi kan følge dansk Snedkerkunst tilbage i Tiden — lige til Sengotikens Dage — og af alt det, vi kender til den i vort eget Aarhundrede, er der især to karakteristiske Træk, som ud- mærker den, to Poler, hvorimellem den bevæger sig. Til den ene Side en vis djærv, kraftig Bredde, en sund Ligevægtighed i Form og Opbygning, der aldrig tillader den at gaa over til det overlæs-