Nogle Forberedende Undersøgelser Vedrørende Sænkningen Af Arresøens Vandspil

Arresø i 100 Aar. Naar man læser Betænkning af 29. December 1897 fra Frederiksborgs Amtsraads Vandløbsudvalg angaaende hvilke Foranstaltninger, der kunne træffes i Anledning af de Oversvømmelser, der foraarsages af Arresø, faar man en klar Oversigt over den 100 Aar lange Række Kampe, der er ført mellem de til Søen grænsende Lodsejere paa den ene Side, hvilke Lodsejere stadig mene at have lidt stor Skade ved Søens til Tider hævede Vandspejl, og Vandkraftejerne, som forsvare deres lovligt erhvervede Rettigheder til samme Vandkraft. Ejendomsforholdene. Her skal til lettere Forstaaelse af det efterfølgende gives et kort Resumé af ovennævnte Skrift ledsaget af enkelte oplysende Bemærkninger. Der oplyses, at Frederik IV i Aaret 1716 lod den nu- værende Frederiksværk Kanal grave — saa vidt vides ved svenske Krigsfanger — men Arbejdet maa rimeligvis have staaet paa mere end 1 Aar, sandsynligt er det bleven af- sluttet i 1716. Først i Midten af det 18. Aarhundrede blev Arresøens Vandkraft udnyttet ved Anlæg af flere Fabriker, og disse Fabriker tilligemed det omliggende Gods, hvoriblandt Birke- rød og Krægume Sogne, bleve senere overdragne til Gene- ralmajor Classen. Efter hans Død 1792 tilfaldt Godset og Værkerne ifølge Testamente Landgreve Carl af Hessen, som i 1804 overlod det til sin Svigersøn Kronprins Frederik, senere Frederik VI, der lod det bestyre som Privatejendom. Ved Frederik VI’s Død 1839 overgilt Ejendommen til Do- mænerne. Fra Domænerne til Krigsministeriet overgik senere det ved Vand drevne Krudtværk, medens de andre Fabriker, som dreves ved Vandkraft, i 1856 bleve afhændede til Jernstøber Anker Heegaard, og Kobbervalseværket, der ikke