Københavns Frihavnsanlæg

Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. 15 En Ekshaustor, som staar i Forbindelse med alle Elevatorerne ved Rør, suger Støv og lette Urenheder bort fra det nedstyrtende Korn, inden det naar Vægt- kasserne. Fra Toppen af Elevatorerne fordeles nu Varen efter sin Bestemmelse; som Regel vil den først blive vejet i en af de store Dobbeltvægte, der rumme en Ton ad Gangen, og som findes ved hver Elevator. Vægtens tragtformige Bund fortsættes af en drejelig Jærntragt, som sætter den i Forbindelse med en Kres af Udløbsrør eller med et Transportbaand, som her oppe fører igennem hele Bygningens Længde og er indrettet til at transportere Korn baade paa Over- og Underpaid, og som ved de før nævnte Af kastevogne kan smide Kornet af paa et hvilket som helst Sted i hele Bygningens Længde. Nedløbsrørene ere byggede af Træ, paa Grund af det stærke Slid, saa længe de løbe skraat, hvorimod de lodrette Rør bestaa af tynde Plader. Ved hver Etageadskillelse findes en i Røret indskudt Støbe- jærnstragt, som manøvreres fra Etagen oven over, og som efter sin Stilling bringer Kornet til at løbe ud paa Loftet neden under, løbe videre, eller modtager Kornet fra det paagældende Loft for at føre det ned- efter. Underrummet er særlig bestemt til Afvejning af Korn i Sække, som skulle transporteres pr. Akse, og Afvejning kan her finde Sted saavel fra Lofterne som fra Siloerne, hvis Aftapnings ventiler dels vise ind til Underrummet dels til Midterperronen. Man har endvidere, efter amerikansk Forbillede, tænkt sig den Mulighed, at transportei-e Kornet løst i Jærnbanevogne, altsaa tappet direkte fra Siloerne, og senere at veje Korn og Vogn samtidig, for at spare den dyre Isækning, ligeledes at Tilførsel af Korn kunde ske løst i Vogn, og igennem et Udløb i Bunden af denne bringes til at løbe direkte ned paa Trans- portbaandene i Kælderen for at føres til Elevatorerne. Endnu simplere end at bringe Korn fra Skib til Pakhus er det, naar et Skib skal lastes. Enten Kornet kommer fra Loft eller Silo, bringes det ved løse Ned- løbsi-ør i Underrummet til at løbe ned paa næi-meste Transportbaand i Kælderen, gaar derfra op med Ele- vator, vejes og løber saa gennem udvendige Ned- løbs- eller Laderør direkte om Bord i Skibet. Disse Laderør bæres hver af en Udligger, som kan svinge om en Stamme, anbragt op ad Muren, saaledes at de kunne gives forskellig Stilling og læg- ges helt ind; Barduner holde dem paa Plads. Selve Røret ligger løst paa Udliggeren, saa at det kan drejes for at undgaa ensidigt Slid. Det fortsættes ved Ud- liggerens Ende af et løst hængende Stykke, som kan gives en hvilken som helst passende Retning, hen imod Skibets Luge. Elevatorerne og Transportbaandene ere gjorte saa kraftige for at være i Stand til at udlosse selv de støi’ste Skibe i mindre end 24 Timer. Selv om det kun drejer sig om en Omladning fra et større Skib til et mindre, eller omvendt, kan Pak- huset bruges dertil, idet Kornet fra det ene Skib bringes paa Transportbaandet i Kajen, gaar op med Elevator, vejes, og maaske renses, og saa atter igen- gem Laderøret til det andet Skib. Endelig giver Pakhusets maskinelle Indretninger Anledning til god Bevaring af Kornet, idet det er let at „røre“ det ved Skiften fra Plads til Plads. Den elektriske Motordrift. Elektricitet vil overalt blive anvendt som Drivkraft i Københavns Frihavn, som er det største Anlæg i sin Art, hvor dette finder Sted. I Hamborg Frihavn anvendes særlig Damp, dels som Centralanlæg, dels lokalt, endvidere findes hydrau- liske Centralanlæg, og som Prøve er der for et Par Aar siden opstillet et Par elektriske Kraner. I Bremens Frihavn, som jo er nyere, er hele Kraftanlæget hydraulisk. I den nyeste Tid vinde dog elektriske Kraner ogsaa stærkt Terrain. I Southhampton findes saa- danne, i Rotterdam, hvortil 6 ny ere bestilte, og flere Havne, medens talrige elektriske Jærnbanei’, Elevatorer, Løbekraner, Vinder m. m., for ikke at tale om almindelig elektrisk Motordrift, vise, hvorledes Elektriciteten overalt trænger frem. For nærmere at begrunde Valget af Elektricitet som Drivkraft i Frihavnen , skal jeg ganske kort om- tale nogle af de vigtigste Resultater, der have staaet til Disposition. I et Foredrag den 17de August 1891 i „der Ve- rein deutscher Ingenieure“ af Gerdau om Lade- og Losseindretninger, i et andet den 6te April 1892 i samme Forening af Ingeniør Hartmann om elektrisk Kraftoverføring og endelig i et tredje den 22de April 1892 i den Hamborgske Ingeniør- og Ai’kitektforening af Ingeniør Løwe findes en Række værdifulde Oplys- ninger, som give gode Vink til Bedømmelsen af den foreliggende Sag. Senere Observationer, tagne med stor Omhu gen- nem længere Tidsrum, og hvoraf enkelte skulle anføres nedenfor, belyse ligeledes Sagen. Hvad Gerdaus Resultater angaar, have de for Elektricitetens Vedkommende den betydelige Mangel, at være rent teoretiske, hvad der giver Anledning til en Del Slutninger og Antagelser, som i Praksis have vist sig forkerte. Følgende ere hans væsentligste Resultater: At løfte en Byrde paa 1 500 Kg. med en Hastig- hed af 0.6 m. pr. Sek., 15 m. højt, 24 Gange i en Time, fordrer i Kul: hydraulisk Di'ift...........4.0 Kg. elektrisk „ .........4.35 „ Central Damp................7.5 „ Men, siger Forfatteren videre, kun den hydrau- liske Drift tillader intermitterende Arbejde uden Tab; han regner dernæst, at der kun løftes 10 Minutter af en Time, i den øvrige Tid fortættes Damp i Led- ningerne ved Centraldampanlæg, og den elektriske Mo- tor maa løbe tom. Ved at tage disse Forhold i Betragt- ning kommer han til følgende Tal: