Københavns Frihavnsanlæg
År: 1894
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 20
Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift 18de Aarg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg.
17
men voldte dog Vanskeligheder, Kranpasseren var nemlig
meget tilbøjelig til altid at gaa med størst Kraft, han
var jo derved sikker paa, at Byrden løftedes. Arrange-
mentet, som det er paa de ældre Kraner, hvor en Ventil
uden for Kranhuset først skulde skiftes, var ogsaa uprak-
tisk, hvorfor en anden Ordning nu var truffet ved de
nyere Kraner, som mere henvendte sig til Mandens
Magelighed, idet han skal manøvrere to Haandtag for
størst Last og kun et for hvert af de to lavere Trin,
men Manøvreevnen mindskes vel ogsaa til Gengæld lidt.
Hvor liden Værdi denne Foranstaltning i Realiteten
har, bevises bedst derigennem, at ved Anskaffelsen af
Ved de nyeste, endog i over 100 Trin delte Igang-
sætningsmodstande, er denne Begyndelseskraft end
yderligere reduceret fra det, som Diagrammet viser.
Diagi'ammerne Fig. 1 og Fig. 2, som ere Resultater
af de seneste Observationer, kunne uden videre for-
staas; de vise Elektricitetsfoi’bruget under de forskellige
Perioder i en hel Bevægelse ved en Vares Indladning
eller Udlosning i et Skib.
De forskellige Kurver ere hver mærkede med den
Lasts Størrelse, som de repræsentere, og Bevægelsen,
som foretoges.
Ordinaterne angive Wattforbruget og Abeisserne
ny Vinder til Pakhusene har man ganske udeladt det,
og gaar altsaa altid med Maksimums Løfteevne, saa-
ledes at de før anførte Tal der gælde fuldt ud.
Hvad Kraftforbruget ved en elektrisk Kran an-
gaar, viser følgende Diagrammer fra en af Hamborger-
kranerne, hvorledes denne arbejder i Praksis, og navn-
lig fremgaar deraf den ret betydelige Rolle, som
Returstrømmen spiller, dog kun naar Kranen arbejder
med Byrder, der nærme sig dens Maksimumslast, lige
som den tidligere omtalte Paastand af Gerdau, at der
af Motoren maa udvikles en abnorm stor Kraft for at
gaa i Gang, ellei’ at den hele Tiden maa være i Gang,
modbevises.
Tiden, Fig. 3 og 4, der høre til Løwes Foredrag, og
skrive sig fra en Tid, da Forsøgene endnu ikke vare
fuldt saa paalidelige som nu, vise Kraftforbruget ved
forskellige Byrder ved Losning og Ladning. Ligesom
ved de forrige Diagrammer ses her et vist negativt
Arbejde, det er Returstrømmen, som opstaar, naar
Motoren drejes af den synkende Byrde, hvorved der
altsaa tilføres Ledningsnettet Strøm fra Motoi'en.
Det forbrugte Arbejde er fremstillet ved Oi'dina-
terne over Nullinien, Returstrømmens Arbejde ved
Ordinaterne under Nullinien, Resultanten er tegnet;
særligt ind, og det ret mærkelige Forhold, at det om-
trent koster lige meget at losse en stor og en lille
3