Københavns Frihavnsanlæg

År: 1894

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 20

Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift 18de Aarg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 57 Forrige Næste
Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. 17 men voldte dog Vanskeligheder, Kranpasseren var nemlig meget tilbøjelig til altid at gaa med størst Kraft, han var jo derved sikker paa, at Byrden løftedes. Arrange- mentet, som det er paa de ældre Kraner, hvor en Ventil uden for Kranhuset først skulde skiftes, var ogsaa uprak- tisk, hvorfor en anden Ordning nu var truffet ved de nyere Kraner, som mere henvendte sig til Mandens Magelighed, idet han skal manøvrere to Haandtag for størst Last og kun et for hvert af de to lavere Trin, men Manøvreevnen mindskes vel ogsaa til Gengæld lidt. Hvor liden Værdi denne Foranstaltning i Realiteten har, bevises bedst derigennem, at ved Anskaffelsen af Ved de nyeste, endog i over 100 Trin delte Igang- sætningsmodstande, er denne Begyndelseskraft end yderligere reduceret fra det, som Diagrammet viser. Diagi'ammerne Fig. 1 og Fig. 2, som ere Resultater af de seneste Observationer, kunne uden videre for- staas; de vise Elektricitetsfoi’bruget under de forskellige Perioder i en hel Bevægelse ved en Vares Indladning eller Udlosning i et Skib. De forskellige Kurver ere hver mærkede med den Lasts Størrelse, som de repræsentere, og Bevægelsen, som foretoges. Ordinaterne angive Wattforbruget og Abeisserne ny Vinder til Pakhusene har man ganske udeladt det, og gaar altsaa altid med Maksimums Løfteevne, saa- ledes at de før anførte Tal der gælde fuldt ud. Hvad Kraftforbruget ved en elektrisk Kran an- gaar, viser følgende Diagrammer fra en af Hamborger- kranerne, hvorledes denne arbejder i Praksis, og navn- lig fremgaar deraf den ret betydelige Rolle, som Returstrømmen spiller, dog kun naar Kranen arbejder med Byrder, der nærme sig dens Maksimumslast, lige som den tidligere omtalte Paastand af Gerdau, at der af Motoren maa udvikles en abnorm stor Kraft for at gaa i Gang, ellei’ at den hele Tiden maa være i Gang, modbevises. Tiden, Fig. 3 og 4, der høre til Løwes Foredrag, og skrive sig fra en Tid, da Forsøgene endnu ikke vare fuldt saa paalidelige som nu, vise Kraftforbruget ved forskellige Byrder ved Losning og Ladning. Ligesom ved de forrige Diagrammer ses her et vist negativt Arbejde, det er Returstrømmen, som opstaar, naar Motoren drejes af den synkende Byrde, hvorved der altsaa tilføres Ledningsnettet Strøm fra Motoi'en. Det forbrugte Arbejde er fremstillet ved Oi'dina- terne over Nullinien, Returstrømmens Arbejde ved Ordinaterne under Nullinien, Resultanten er tegnet; særligt ind, og det ret mærkelige Forhold, at det om- trent koster lige meget at losse en stor og en lille 3