Københavns Frihavnsanlæg

Københavns Frihavnsanlæg. I Mellembassinet og paa bægge Sider af Indsej- lingen til dette og det søndre Friliavnsbassin har man udføi't Kajindfatningerne som en almindelig Bolværks- konstruktion (jfr. Plan 3), kun at Hovedboltene ere sænkede saa langt ned, at man straks har kunnet sætte Bolværkerne paa Fod, idet Fodstykket blev lagt med Over- kantens" under dagligt Vande, hvorved er opnaaet, at det vil bevare sig friskt til senere Fornyelser af den Del af Bolværket, der ligger over dagligt Vande. Disse Bol- vær ksarbejdei' ere udførte af Tømmermester Blom, der paabegyndte dem den 27de Februar 1893 og afsluttede dem for Mellembassinets og Indsejlingens Vestsides Vedkommende i Foraaret 1894, medens Bolværket paa Indsejlingens Østside først bliver afsluttet den 1ste September 1894. Paa bægge Sider af den fælles Indsejling til det søndre Bassin og til Mellembassinet er anbragt frem- springende Hoveder for at mindske Fremadbevægelsen af den mulige Rulning af Søen langs Bolværkerne uden- for. Medens Hovedet paa den vestlige Side er jord- fyldt inden for en Indfatning af Bolværker, er Hovedet paa den østlige Side udført som en Pælebro, i Midten forsynet ined en Estakaderække af 9“ Pæle med 4" Lysning. Ud mod Reden er Østmolen begrænset af et Bolværk paa 22 Fods Vanddybde med Hammeren i Koten -f- 7'. Arbejdet ved dette c. 3 000 Fod lange Bolværk blev taget i Entreprise af Tømmermester Unmade, paabegyndt den 16de Juli 1891 og afsluttet i Begyndelsen af 1893. Medens paa den største Strækning den beregnede Længde af Tømmeret til Hjæi-tepælene var tilstrækkelig til, at disse efter Ram- ningen kunde renskæres og paatappes Hammeren, val- man paa en Strækning af c. 870 Fod nødsaget til med den for Haanden værende Længde af Pæletømmei’et at sætte Bolværket paa Fod, idet Bolværkslinien passerede over et Mosedrag, som nødvendiggjorde en Nedram- ning af Pælene indtil 12 å 13 Fod under Havbunden. Lige som Bolværkerne i Mellembassinet og paa Siderne af Indsejlingen, beskyttedes ogsaa Østmolens østre Bolværk imod Pæleormenes Angreb ved et Jærnplade- beslag, befæstet med 4" lange Søm. Til de omhandlede Kajmursfundamenter og Bol- værker er der inedgaaet c. 850 000 Kubikfod Træ. Bölgebryderne (Plan 4). Bølgebryderen imod Nordøst, dei’ beskytter Indsejlingen til Frihavns- bassinerne, er under Vandet dannet af Betonblokke af en speciel Konstruktion, særlig beregnet paa de her- værende Forhold og vist nok første Gang anvendt i denne Form. Vanddybden er 10 å 11 Fod paa den vestlige Halvdel og 24 Fod paa Resten. Et Snit af Bølgebryderen paa c. 11 Fods Vanddybde er vist i Fig. 8 a. (Plan 4). Betonblokkene hvile paa et Lag af Ral, hvis Overflade er reguleret i Koten -4- 10' ved Hjælp af Dykker. Hvei’ Blok har en Højde og Bredde af 10' og fylder 8' efter Bølgebryderens Længde- retning. Overbygningen oven paa Blokkene bestaar af en Granitmur med et Parament af kløvede Sten; Kronen har en Bredde af 6' og ligger i Koten -j- 6) den imod Nord og Nordøst vendende Side af Ovei*- 5 bygningen har et Anlæg af 1:1 fra 2' over dagligt Vande og op efter. Paa den udvendige Side af Bølgebryderen er der udkastet skarp Fyld indtil Koten -F 3', dækket først med et Lag Flint og Kalksten og derefter med Sø- sten, saaledes at den endelige Overflade med et Anlæg 2: 1 rækker op til Koten -p 2', foroven afsluttet med et c. 3' bi’edt Banket af store Søsten. Paa den ind- vendige Side af Bølgebryderen er der af Flint og Kalksten dannet et Glacis, hvorved Laget under Blokkene beskyttes imod Udskylning. Medens Blokkenes Højde og Tykkelse blev be- stemt ved Vanddybden og Paavirkningen, var deres Længde afhængig af den Vægt, til hvilken man kunde gaa med Blokkene, naar Hensyn toges til, at de fra Fabrikationsstedet i Land skulde transporteres ud til Anbringelsesstedet ved Hjælp af den til Raadighed staa- ende, Havnevæsenet tilhørende, flydende Dampkran; paa den anden Side var det af Betydning foi- Udsæt- ningsarbejdets hurtige Fremgang, at den enkelte Blok fyldte saa meget som muligt i Bygværket. Disse Hensyn førte til den valgte Konstruktion af hule Betonblokke, idet de forholdsvis svage Sidevægge bleve forbundne med to tynde tykke) Skille- vægge af Monierplader, hvis Jærnskeletter forankredes ind i Blokkens Bund og Vægge. Derved opnaaedes at erholde 8‘ lange Blokke med en Vægt af c. 70 500 PcL Efter at de vare anbragte paa Plads i Bølge- bryderen, blev Rummet mellem Moniervæggene fyldt med skarp Fyld fra Uddybningsmaskinerne, hvorved den enkelte Bloks Vægt forøgedes til c. 96 000 Pd. Afstanden mellem Moniervæggene er 6', og der frem- kommer derfor efter Udsætningen af to Naboblokke et Mellemrum af 2 Fods Bredde mellem deres mod hin- anden vendende Moniervægge; i disse Mellemrum an- bragtes Laaseklodse af Beton, hvorved den indbyrdes Forskydning af Blokkene forhindredes. Saavel Laase- klodsene, hvis Vægt var c. 8 400 Pd., som Fylden i Blokkene naaede ikkun op indtil 1 Fod fra Blokkenes Overkant, hvorefter Overbygningen, der udførtes paa Stedet, fortandedes ned i alle de resterende Fordyb- ninger, og derved yderligere bidrog til at sammenbinde Bølgebryderen til et Hele. — I Blokkenes Bund og op til Koten 4- 3' i den ydre (nordre) Sidevæg er anvendt Beton i Blandingsforholdet 1 : 4 : 7, medens de øverste 3 Fod af den ydre Sidevæg og hele den indre (søndre) Sidevæg bestaar af Beton i Blandings- forholdet 1 : 3 : 6; for at beskytte Blokkene imod Søens og Isens Paavirkning ere de øverste 3 Fod af den ydre Væg og de øverste 6 Fod af den indre Væg beklædte med Granit, formuret i 1 Cement og 2 Sand. — Monierpladernes Mørtel har Blandingsfor- holdet 1 Cement til 3 Sand; Jærnskelettet ligger i Midten af Pladen og bestaar af horisontalt liggende Rundjærn, 9/32" og 13/32" tykke, og vertikale Forde- lingstraade, 7/S2“ i Diametei'; disse Plader støbtes paa Flager af Træ og indsattes tidligst en Uge efter Støb- ningen i de til Betonblokkenes Støbning opstillede Træforme. Blokkene henstode mindst 3 Uger efter deres Støbning, forinden de transpoi’teredes til Søs.