Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

Beretning om den polytekniske Læreanstalts Virksomhed i Undervisningsaaret fra 1. August 1903 til 31. Juli 1904. (En udførligere Beretning offentliggøves i Aarbogen for Københavns Universitet, den poly- tekniske Læreanstalt og Kommunitetet). Den polytekniske Læreanstalts 75-aarige Jubilæum. Sammen med den aarlige Eksamensafslutning fejredes den 27de Januar 1904 den 75-aarige Aarsdag for Lære- anstaltens Oprettelse. For en talrig Kreds af indbudne og af Lærere og Elever holdt Prof. N. Steenberg efter en kort historisk Indledning en Tale, hvis væsentligste Indhold var følgende: „Fra Naturen hente vi alle vore Raastoffer, og det er gennem en klog Anven- delse af Naturkræfterne, at vi bearbejde dem til alle Menneskets Fornødenheder. Man skulde derfor tro det selvfølgeligt, at den størst mulige Kendskab til disse Retninger vilde gavne de forskellige Erhvervsgrene. I disse herskede dengang, da Læreanstalten oprettedes, udelukkende clen praktiske Kundskab. Igennem de Aartusinder, hvori Haandværk og Industri havde udviklet sig, var der erhvervet en Skat af Erfarings- kundskaber, om Raastoffer, om Redskaber og om Bearbejdelsesmaader, som vedlige- holdtes og øgedes fra Slægt til Slægt. Den øgedes langsomt. Den praktisk opdragne Mand, der ikke ser, hvorfor den og den Fremgangsmaacle giver det og det Resultat, bliver meget konservativ og forandrer nødigt den Fremgangsmaade, han stoler paa. Alle Forandringer spilde ham fra Begyndelsen af som Regel Tid og Penge. Disse praktiske Folk vege ikke Pladsen for clen naturvidenskabelig uddannede Ingeniør, og han blev kun lidet anvendt i Industrien. Han kunde heller ikke give Svar paa alle de Spørgsmaal, der rejstes i Tekniken. Hans Viden var begrænset som selve Natur- videnskaben, han kendte kun en Del af Naturlovene; men i Livet arbejde vi under Paavirkning saavel af de kendte som af de ikke kendte Naturlove, og hans Viden maa derfor suppleres med praktisk Erfaring. Selv i Industrigrene, som have ren videnskabelig Oprindelse, opstaaet ved Processer, der ere opfundne og gennemarbejdede paa Laboratoriet, trænges der til Kundskaber, indhøstede ved praktisk Erfaring, før alt gaar godt. Den videnskabelig uddannede Ingeniør kan dog langt lettere naa til den Viden, han mangler, end rene Praktikere. Han behersker bedre Forsøg og kan ordne saadanne, der give ham Forholdet mellem Aarsag og Virkning saa rent som muligt, og han naar ved mindre Arbejde og mindre Bekostning lettere til Maalet end den, som kun støtter sig til Praksis. Ingeniørvidenskaberne ere de praktiske Erfaringskundskaber, belyste af Natur- videnskaberne. Da vor Højskole oprettedes, vare de ikke vidt fremskredne, den tek- niske Literatur var mangelfuld, og det var vanskeligt at skaffe de fornødne Lærer- kræfter. Det blev bedre, da Højskolens egne Elever uddannede sig til Lærere. Undervisningen i de rene Naturvidenskaber besørgede Universitetets Professorer, saa heri var Undervisningen tilfredsstillende. Ingeniørvidenskaberne udviklede sig imidlertid stærkt. Der arbejdedes ivrigt paa Højskolernes Laboratorier, paa Forsøgslaboratorier, som Staterne, som private