Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

4 Rigmænd, eller som Selskaber af Fabrikanter anlagde. Disse Fag voksede samtidig med Naturvidenskaberne, de pafvirkede gensidigt hinanden og befinde sig i en glædelig stærk Udvikling. Ingeniørvidenskaberne ere efter sin Oprindelse sideordnede med Lægevidenskaben, med Agerdyrkningsvidenskaben og lignende Fag. De fleste Steder har man af Hensigtsmæssighedshensyn givet disse Videnskaber egne Højskoler; men mange Steder drives Studiet af dem ved Universiteterne, saaledes adskillige Steder i England. Ingeniøren har slaaet igennem nu, han staar som en nyttig og nødvendig Bestanddel af Samfundet. Han arbejder sammen med Arkitekten paa vore Boligers Hygge og Bekvemmelighed, sammen med Lægen paa at gøre vort Opholdssted saa sundt som muligt. Han har forøget Befordringshastigheden til det tidobbelte og gennem Telegraf og Telefon givet vore Tanker endnu større Hastighed. I Industrien har han i stor Maalestok indført mekanisk Kraft, og sindrige Maskiner erstatte Haand- arbejdet. Industriprodukterne blive billigere og kunne bruges af mange flere. Haand- værket trænges tilbage, det er sandt; men Industriarbejderne have det nu bedre end Haandværkerne i den svundne Tid. Vort Agerbrugs Fremvækst bærer ogsaa Spor af Ingeniørens Arbejde. Redskaberne ere bievne lettere og bedre. Industrien har forenet sig mecl Agerbruget i Mejerierne og i Sukkerfabrikerne, og denne Bevægelse kan naa videre. Med en klog og prisværdig Rundhaandethed har Staten gennem Forsøgslabo- ratorier og Konsulenter støttet Agerbrugsindustrien. Den har kunnet gøre det, fordi det er en ensartet Industri. For Landets øvrige Industri med dens mange spredte Interesser kan Staten ikke sørge paa clen Maacle; men den kan sørge for, at den polytekniske Læreanstalt — Ingeniørernes Universitet — stedse maa staa i Rang med Udlandets bedste Højskoler og aldrig savne velindrettede Laboratorier og tidssvarende Læremidler“. Derefter talte Direktør G. A. Hagemann: „Den polytekniske Læreanstalt er Universitetets Barn, og den har som saadant, i hele sin Levetid, været knyttet mere eller mindre nøje til Universitetet. Thi det var de aandelige Rørelser, der i forrige Aarhundrecles Begyndelse grebe de Mænd, der ved Universitetet repræsenterede de mathematiske, fysiske og kemiske Videnskaber, vi skylde, at Universitetet — efter kun 2 Aars Forhandling med Regeringen — den 15de Januar 1829 forelagde et Forslag til Oprettelse af den polytekniske Læreanstalt, der ved Reskript af 27de Januar 1829 modtog kongelig Stadfæstelse. Det er disse Universitetets Mænds .Fortjeneste, at der skabtes en naturvidenskabelig teknisk Høj- skole, hos hvilken de rene Naturvidenskaber fandt et Hjemsted, og gennem hvilket de spredtes og fandt Anvendelse over hele Fædrelandet. Det er dette, vi skulle mindes mecl Taknemmelighed, naar vi idag ved at knytte Eksamens Afslutning til den 27de Januar fejre den polytekniske Læreanstalts 75-aarige Bestaaen. Det er ingenlunde let, skønt det ikke er mere end 75 Aar siden, at sætte sig ind i Tidens Tanker i Aarene før 1829. Hos Lægmand og Borger var der vel over- hovedet ikke Tale om Tanker i den her antydede Retning. Naturvidenskaberne stode de Dannede fjernt, og selv Storteknikeren, af hvilke der fandtes yderst faa, var Erfaringsfabrikant. Den første Dampmaskine var anskaffet til Marineværkstederne 1784, og den forblev et enestaaende Vidunder for lange Tider. Endog saa sent som 1811 fandtes der kun 3 Dampmaskiner i Landet, og først 1839 tæller man 23 Fabriker med Dampmaskine. Dampmaskinen var yderst kostbar. Damkedlerne forfærdigedes enten af Kobber eller af Støb ejern, og de taalte kun et ganske lavt Tryk. Smedejerns- kedler kendte man overhovedet ikke, thi Smedejern fremstilledes kun i smaa Mængder ved Friskning paa Herd i Trækulsild. Vel havde Cort i England i 1784 udtaget et