Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

5 Patent paa at fremstille Smedejern i større Mængder i Flammeovn med Stenkulsild; men han satte hele sin Formue til i Forsøgene paa at gennemføre Idéen. Først senere lykkedes det Chrawshaiv i Sydwales at gennemføre Tanken, og Resultatet virkede epokegørende. Store Smedej emsmasser stocle nu til Raadighed, Hammeren, der var stærk nok til at bearbejde de mindre Jernstykker, erstattedes nu af Valse- værkerne, og Jernplader, blandt andet til Dampkedler, stod til Teknikerens Raadighed. I 1807 satte Fulton sit Dampskib Clermont igang paa Hudson Floden. I 1820 krein- stilleds Birkensharv forbedrede valsede Jernbaneskinner, og i l 825 byggede Stephenson sit første Personbanelokomotiv. Disse tekniske Vidundere satte Verdens livlige Aander i Bevægelse. Intet Under, at Mænd som Ørsted, Zeise og senere Forchhammer og Schmidten og andre grebes deraf og anede en ny og overordentlig Udvikling. Og som det havde vist sig paa det mekanisk-tekniske Omraade, saaledes paa det kemiske og fysiske. Iltens Opdagelse, Forbrændingens sande Væsen, den nye Kemis mangfoldige Fund og ikke mindst Ørsteds egen Opdagelse 1820, der fulgtes af en rivende Udvikling, Opdagelse paa Opdagelse, alt viste hen til en Udfoldelse af Naturvidenskaberne som det store Middel, ved hvilket Menneskene skulde gøre sig Jorden underdanig, viste hen til Nød- vendigheden af, at Universitetet maatte skaffe sig en yngre Medhjælp til den Gerning, som maatte tages op for at gøre Landet delagtig i Udviklingen. Og de rent ydre Forhold gav Tanken Medbør. I 1801 var Københavns Ind- byggerantal ca. 101,000; men Bombardementet i 1807, ved hvilket Frue Kirke, Uni- versitetet og ca. 300 Huse ødelagdes, tvang mange til at forlade Byen. 1814 gav Anledning til, at mange Nordmænd forlod København; men derefter fandt Fornyelse og Nybygning Sted overalt, og varede det end lige indtil 1830, inden Byen igen havde naaet samme Indbyggerantal som i 1801, saa var der dog Nydannelser i Luften, begunstiget af en god finansiel Fremgang i hele Landet. Vel var Penge endnu knappe for Staten; men ogsaa det kom man ud over, og ved det af Professor Ursin til Kong Frederik den 6te indgivne Andragende — omdannet og igen indgivet til Kongen af Universitetet under 15de Januar 1829 -—der den 27de Januar 1829 fik kongelig Bekræftelse, stiftedes den polytekniske Læreanstalt. Saa vilde vi da med Tak mindes de Mænd, mindes Universitetet, der klogt og fremsynet stiftede den Læreanstalt, hvis 75-aarige Festdag vi idag fejre. Ørsteds Statue, Læreanstaltens første Direktørs Statue, staar — endnu ene — her i Gaarden. Hans Aand har hvilet over dens Gerning. Rejs Eder, I unge Mænd, i Ærbødighed for ham og de Mænd, der satte sig dette Minde! Fra 1829 til nu har den polytekniske Læreanstalt haft en samlet Udgift af ca. 5 Millioner Kroner, deraf til Bygninger ca. 1 Million, altsaa til selve Driften ca. 4 Millioner Kroner. Kontingentet fra de Studerende er samtidig summet op til ca. 1 Million, saa Statens samlede Tilskud udgør ca. 4 Millioner, hvoraf ca. 1 Million til Bygninger. Hvad har da Landet faaet for disse Beløb, store i og for sig selv, men smaa, maalte med det Antal Aar, over hvilke de ere fordelte? Svaret er vanskeligt at give. I de første 10 Aar kostede en polyteknisk Kandidat Landet 6,260 Kr., i andet Tiaar endog 7,550 Kr., i 4de Tiaar 5,360 Kr., i 6te Tiaar 3,300 Kr., og i de 5 Aar af 8de Tiaar ca. 2,050 Kr.; men heri er ogsaa medregnet Udgiften til dem, der benyttede Undervisningen uden at tage nogen Eksamen. Men nu Kandidaterne da; vare de dette Statstilskud værd? Saa sandt som det er, at den polytekniske Lære- anstalt hidtil har været Kemiens, Fysikens og de tekniske Videnskabers Hjemsted her i Landet, saa sandt det er7 at hele Nutidsproduktiouen er bygget paa disse Viden-