Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

10 Foretagendes Gennemførelse har krævet, er stillet til Raadighed; men dernæst ogsaa til den hele Ncekke af Mænd, fra Bygmesteren til Arbejderen, hvis Tankers Snille og Hænders Gerning have flabt denne Bygning med dens mangfoldige Enkeltheder; gid deres Arbejde maa blive bedomt med lige saa stor Hensynsfuldhed, som det har været omfattet med Kærlighed og Interesse. Med det nye Hjem begynder et nyt Afsnit af Læreanstaltens Historie, og det er der- for naturligt, at min Tanke i Dag væsentligt kommer til at dvæle ved den Aarrcekke, fom Læreanstalten alt har gennemlevet. I lange Tider har denne Institution maattet arbejde under ugunstige Forhold, som dels i Begyndelsen, dels vedvarende have hæmmet dens Virksomhed. Da Kong Frederik VI. ved allerhøjeste Reskript af 27de Januar 1829 stiftede den polytekniske Læreanstalt, var det en i økonomisk Henseende yderst tarvelig Periode, saa at der endog maatte fores lange Forhandlinger om en nødvendig Forøgelse af Læreanstaltens tarvelige Budget med nogle faa Hundrede Kroner. Ogsaa frembod det i Begyndelsen Vanskelighed at faa passende Lærere for denne nye Undervisning, og det var forst, efterhaanden som Lære- anstaltens egne Elever kunde optræde som Lærere ved denne, at ben gik en lysere Fremtid i Mode. Men trykket var Undervisningen endnu stedse, fordi Landets Skoler i Regelen ikke formaaede at give deres Elever den sornodne matematiske Fordannelse til at kunne folge den hojere Undervisning ved Læreanstalten; der maatte derfor forsi ved dens egen Virksomhed skabes et Lærerpersonale for Landets Skoler med tilstrækkelig matematisk og naturvidenskabelig Dannelse, og dette blev en medvirkende Aarsag til, at Læreanstaltens Undervisning i en længere Aarrcekke fik et mere teoretist Præg end onskeligt for en teknisk Undervisningsanstalt. Men Maalet blev naaet, og gennemgaar man Skolernes Historie, vil man finde, at et stort Antal Lærere i Matematik og NatUrvidenskab, saavel ved Universitetet og de lærde Skoler som ved mange andre af Landets Undervisningsanstalter, have modtaget deres Uddan- nelse ved den polyteknifle Læreanstalt. I de forste 28 Aar af Læreanstaltens Virksomhed var det væsentligt den kemiffe Industri og Maflinvcesenet, for hvilke dens Undervisning nominelt var beregnet, og det var forst i Aaret 1857, at Undervisningen i de for ethvert Land saare vigtige Ingeniørfag tog sin Begyndelse, hvorved Læreanstalten fik det rette Præg af hojere teknisk Undervisnings- anstalt. Denne Gren af dens Virksomhed blev grnndlagt ved privat Initiativ og ved økono- miske Offre fra de polytekniske Kandidaters Side; men allerede Aaret efter begyndte Staten med mindre Bidrag at slotte et Kursus i Ingeniørfagene, og denne Undervisning arbejdede sig dernæst hUrtigt op til at være det stærkest benyttede af Læreanstaltens tre Kursus, ved hvilke der nu uddannes Kemikere, Mekanikere og Zngenisrer. I alt er der udgaaet 495 polyteknifle Kandidater fra Læreanstalten siden dens Op- rettelse, og de i Anledning af Festdagen udgivne biografiske Notitser over samtlige polytek- nifle Kandidater vise, at de som Kemikere og Fabrikanter, Mekanikere og Ingeniører, Viden- skadsmænd og Lærere ere spredte, ikke alene over vort lille Land, men at mange have fundet Anvendelse for deres Kundskaber i fremmede Lande, i alle Verdensdele. Det viser, at de KUndskaber og Færdigheder, som den polytekniske Læreanstalt bibringer sine stnderende, ikke alene have Betydning for vort eget Land, men at de ere anvendelige overalt, hvorhen Civi- lisationen er trængt frem. Dersom den polytekniske Læreanstalt kun skulde drage Omsorg for Undervisningen af sine egne Elever, hvis Antal udgor 235, kunde den ganske vist hjælpe sig med noget mindre Lokaler end dem, som vi i Dag indvie; men samtidigt med Læreanstaltens Hoved- formaal, „at give en hojere teknisk Undervisning paa videnskabeligt Grund-