Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

11 Ina", maa den overtage en væsentlig Del af Universitetets Opgave: Flere af Grundviden- skaberne, som Matematik, Fysik og Kemi, der henhore under Universitetets matematiff-natur- videnflabelige Fakultet, doceres nu for storste Delen ved Læreanstalten, oz derhen ty alle Universitetets studerende, der forberede sig til de lcegevidenstabelige Studier, til de forskellige Skoleembedseksaminer, til Magisterkonferens i Matematik og Naturvidenflab, ligesom ogsaa m farmaceutifl Eksamen; thi der holdes den storste Del as de matematifle, fynske og kemrske Forelcesninaer og gives Undervisning i praktisk kemiste og fysiske Arbejder. Og samtidigt aabner Læreanstalten til visse Tider sine Horesale for det store PublikUM og spreder ved Fore- drag afpassede efter Tilhorernes Forkund flaber, Kendflab til Naturvidenskabens og Tekmkms Resultater i vide Kredse ilden for de studerendes Gruppe; men derfor maa ogsaa Antallet af dem, som gæste Læreanstaltens Undervisning regnes efter Tusinder- Medens den polyteknifle Læreanstalt i Aaret 1829 aabnede sin Undervisning med 22 Eksaminander, begynder det forste Semester i den nye Bygnings med 235, og medens ben i 1829 kun havde 2 Auditorier og en Snes mindre Værelser til sin Raadighed, aabner den nu sin Virksomhed med 8 Auditorier og et Hundrede ftørre og mindre Rum. I denne stærke Udvidelse afspejler sig da ogsaa den overordentligt frodige Udvikling, som Naturviden- flaben og de teknifle Videnflaber have undergaaet, og den stigende Betydning, som de have opnaaet i de Aar, der ere forløbne siden Læreanstaltens Oprettelse. Det vilde fore for vidt at følge denne storartede Udvikling i dens Enkeltheder $ men det vil sikkert ikke være uden Interesse at dvæle nogle Djeblikke ved nogle as dens Hovedtræks efter som den hurtige Udvikling paa det naturvidenflabelige og teknifle Omraade har udovet en stor Indflydelse paa Omfanget af Læreanstaltens Virksomhed og stillet stedse stigende For- dringer til dens Lærere. Grundlaget for disse store Fremskridt maa soges i de mindeværdige Opdagelser, som foregik i den sidste Fjerdedel af det forrige Aarhundrede. Da var det, at Lavoisier paaviste Materiens Konstans, dens Uforgcengelighed, og han gav derved det forste faste Grundlag for al kvantitativ kemiff Undersøgelse. Z Forening med Scheele og Pristley paaviste han Luftens og Vandets Bestanddele, som indtil da havde været Ukendte, og disse Opdagelser bleve af overordentlig stor Betydning for den rette Opfattelse af Naturens almindeligste Fænomener, særligt af det organifle Livs FUnktioner, i hvilke Luft og Vand spille en saare frem- trædende Rolle. Hurtigt stred derfor de kemiffe Videnflaber fremad; mange nye Grundstoffer bleve opdagede, Grænserne for Videnskaben bleve stedse større, fra den livløse Natur førtes Under- søgelsen otier paa den organiske Verden, øg netop paa den Tid, da Læreanstalten blev op- rettet, beghndte den organiske Kemis stærke Udvikling, og da var det, at Liebig udtænkte sit banebrydende lille Apparat, føm har spillet en saare vigtig Rolle i denne Retning. Paa den Tid forte Berzelins Sceptret i Videnskabens Rige, støttet as Mcend som Dnmas, Mitscherlich, Faraday, Gay-8nssac, Dalton og mange andre. I de to Menneskealdre, som den polyteknifle Læreanstalt har gennemlevet siden den Tid, har Kemien og ikke mindst de organiske Stoffers Kerm udviklet sig med Kæmpeskridt, og den har arbejdet sig op til en eksakt Videnskab, takket være Teorien om Atomer øg Molekuler, som nu leder Kemikeren med næsten samme Sikker- hed som Newtons Gravitationslcere Astronomerne. Hvad Lavoisiers Opdagelser vare for Kemien, blev Galvanis Opdagelse af Berorings- elektriciteten for samtlige fysiske Videnflaber; men medens Lavoisier væsentligt berigede vor Kendskab til Materien, forte Galvani os til Kendflab om indtil da ukendte Ytringsformer af Naturkræfterne, og medens Lavoisiers Opdagelser nærmest vare Resultatet af skarp Tænkning