Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

12 W stort Undersegelfestalent, Bære Galvanis fundamentale Opdagelser i hojeste Grad Tilfældig- hedens Præg. Næppe vilde nogen Tænker have funnet udfinde, hvad Tilfældet her spillede Videnskaben i Hænde; ved et Tilfælde opdagede han i Elektricitetens Indflydelse paa Nerve- vrrksomheden et overordentligt folsomt Middel til at paavise svage elektriske Virkninger, øg ved cf ^ge saa mærkeligt Mælde forte dette Middel nogle Aar fenere til Opdagelsen af Elektri- citetens Fremkomst ved ulige Metallers Berøring. Men efter dette Fingerpeg af Naturen [fvebe Undersøgelserne og Opfindelserne ustandseligt fremad; Volta lærte at forstærke de elek- triske Virkninger, og vort Aarhundredes Opdagelser begyndte med den elektriske Stroms Adflil- lelse af Vandet og andre Forbindelser i deres Bestanddele. Mænd som Volta, Davy, Ohm, faraday, Ampere, H. C. Drsted og mange andre arbejdede ufortrødent, og da den polvtek-- nifle Læreanstalt blev oprettet, var denne Del af Videnflaben, takket være H. C. Drsteds folgerige Opdagelse af den elektriske Stroms magnetiske Virkning, allerede indtraadt i et nyt Mmt af sin Udvikling, i Anvendelsernes frugtbare Periode; Videnskaben havde da alt op- daget og møjsommeligt gmnemplojet den Jordbund, paa hvilken Tekniken hostede saa store Triumfer. Den elektromagnetiske Telegraf og Telefonen, de magnetoelektriske Dynamoer og bel elektriffe Lys ere nogle af Mærkepunkterne i denne Udvikling, hvis Indflydelse i ovriat har strakt sig over alle Grene af Videnflaben og Tekniken. Samtidigt med de store Opdagelser i SlUtningen af det forrige Aarhundrede ftete der ogsaa Opfindelser, som bleve af en lignende Betydning for Udviklingen af Maskin- oa Jngeniorvcesenet, som hine for Kemien og Fysiken; thi fra den Tid skriver sig Jærninduftriens mægttge Udvikling, der MUliggjordes ved en almindelig Indførelse af Hej- eller Masovne til Udsmeltning af Særnet af dets Malm. Disse Ovne med deres uafbrudte Drist have for Jærnindvstrien havt en lignende Betydning som de roterende Bogtrykkerpresser for Bogtrykker- kunsten; thi de gjorde Jærnet tilgængeligt for de store Anvendelser, som ere Nutidens Sær- kende. , Faa Aar for Læreanstaltens Oprettelse blev det forste Lokomotiv sat i Bevægelse oa netop i Aaret 1829 Udtænkte Lokomotivets Opfinder den saakaldte Rerkedel, der blev af gennemgribende Betydning for Konstruktionen af alle senere Lokomotiver. Nu er Jorden om- spændt med et Net af Jcernbaner, paa hvilke Dag og Nat Utallige Lokomotiver færdes medens Havet gennemkryses af jcernbyggede Dampskibe; Landenes Forsvar varetages af jærn- pansrede Taarne og Skibe, medens Damphamre og faste Dampmaskiner arbejde i Industriens Tjeneste; mægtige Jærnbroer spænde over Floder vg Sunde, og Jcernbygninger af tidligere ukendt Hojde knejse dristigt mod Himlen. Det er Jcern og atter Jærn, som behersker vor Tidsalder; Guldet er kun Midlet, Jærnet er Maalet. Saaledes var der da ved den polytekniske Læreanstalts Oprettelse en livlig Udvikling saavel paa Videnflabens som paa Teknikens Omraade. Aar efter Aar bragte saavel denne som hin nye Opdagelser og Opfindelser for Dagen; de virkede gensidigt befrugtende, den ene oste af den andens Kilde, og Aar for Aar svandt Uoverensstemmelsen imellem Teori og Praksis. Da var det ved Begyndelsen af Fyrretyverne, at Videnflaben bragte et nyt og betydningsfuldt Resultat for Dagen, idet Undersøgelserne over Naturkræfternes gensidige For- hold forte til Læren om den konstante Arbejdsmængde. Zfolge denne, paa praktiske Under- sogelser grundede Lære kan ingen en Gang bestaaende Mrksomhedsmcengde forsvinde, og naar den tilsyneladende gaar til Grunde, antager den i Virkeligheden kun en anden Ytringsform- men Størrelsen af det Arbejde, som den vilde kunne udrette, bliver stedse den samme. Saaledes var Videnflaben da naaet til Erkendelsen af saavel Materiens som Arbejds- mængdens Uforgcengelighed, til Erkendelsen af en Evighed for Stoffet og den til samme knyttede Virksomhed. Hvilke vidtrækkende Konsekvenser denne Lære maatte fore med sig, vil et Eksempel vise. Solen sender sine Straaler ud i Universet, en Del træffer Jorden og bliver derved Kilden