Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

13 HI al Virksomhed paa vor Klode. Lyset, som traf Jorden i Gaar, er tilsyneladende for- svundet, men ogsaa kun tilsyneladende; thi Lnften og Havet, Jordbunden og dens Planter have hver for sig optaget en Del af den Arbejdsmængde, fom Lyset indeholdt. I Luften genfindes Arbejdsmængden i Vindens Flugt; af Havets og Jordbundens FUgtighed er der dannet Vanddampe, fom ere bievne løftede til Skyernes Regioner, og hvis optagne Arbejds- mængde atter frigores, naar Regnen falder, naar Kilden risler, naar Bækken udhnler sit Leje, naar Floden danner Vandfald eller sætter Vandhjul og andre Maskiner i Bevægelse. Og- saa Planten har indsuget sin. Del af Sollyset og anvendt den deri indeholdte Arbejdsmængde til Dannelsen af organist Stof, hvis materielle Bestanddele hentes fra Luften og Vandet. Men den Arbejdsmængde, som Planten har optaget, frigøres atter, naar Planten forbrænder og giver Varme og Lys, eller naar den anvendes som Fode for Mennesker og Dyr, thi deres Livsvirksomhed henter sin Arbejdsmængde fra Fødemidlet. Dampmaskinens Arbejde, Dyrets og Menneflets Bevægelser ere saaledes kun en Frigørelse af dm Arbejdsmængde, som Planten har modtaget fra Sollyset; og Stenkullene, som varme vore Værelser og udvikle Dampen i Dampmaskinen, give ved deres Forbrænding kun en Arbejdsmængde tilbage, som Planten, af hvilken Mene ere dannede, for mange Aartvsinder siden har uddraget af Sollyset og op- bevaret for kommende Tider. Alt Arbejde paa Jorden henter saaledes direkte eller indirekte sin Arbejdsmængde fra Solens Lys; naar <L>olen ad Aare maatte ophore at sende Barme og Lys til Jorden, vil det organiske Liv flukkes, Vinden vil standse sin Flugt og Floderne deres Lob, og kun Havets Flodbølge tutte i den evige Nat, indtil oasaa den tæmmes ved den fort- satte Afkøling. Det var i Aarene 1842—43, at de første Grnndtræk af Teorien om Arbejds- mængdens Konstans bleve Udviklede ak en af den polytekniske Læreanstalts Kandidater, afdode Professor Coldrng, og omtrent samtidigt af Dr. Mayer i Heilbronn; men engang fremsat i sine Grundtræk blev Teorien hurtigt udviklet i sine Enkeltheder ved ben Indflydelse, som den rationelle Mekanik, der omfatter alle herhen horende Problemer, formaaede at udove. Læren blev saavel teoretisk som praktisk begrundet, og Teorien om Materiens og Arbejdsmængdens Uforgængelighed blev Naturvidenskabens Alpha og Omega; den lærer os, at al Virksomhed er knyttet til et Kredslob af Materie og Arbejde, og at Intet kan opstaa as Intet. Mennesket formaar altsaa at forme og omdanne Materien, men ikke at forøge eller formindske dens Mængde; det form aar at omdanne en Virksomhed til en anden, men aldrig at frembringe en Virksomhed af Intet eller at bringe en Arbejdsmængde til at forsvinde; Mennesket formaar at indvirke paa de levende Individer, fremskynde eller dæmpe deres Livs- virksomhed, hæve eller fremkalde Sygdomme, fjærte Folelse og Bevidsthed for en Tid og atter at' kalde den tilbage; det kan overtage Naturens Gerning ved kunstigt at udruge ZEgget og bringe Frøet til at spires — men det formaar ikke at danne en levedygtig Eelke eller forme et spiredygtigt Fro. Og dette bor vel erindres; thi i vor Tid bringe Naturvidenskaberne saa mange vidunderlige Resultater for Dagen, saavel paa det fysiske som paa det kemiske Om- raade, at det let vækker de storste Forhaabnmger og forer til en Overvurdering af Videnskabens Rækkeevne, til et Afguderi, mod hvilket man lige "saa fuldt maa advare, som H. C. Drsted r sin Tid ved Grundlæggelsen af den polytekniske Læreanstalt ivrede mod Datidens Overtro; thi det ene som det andet strider mod Naturens Orden. Natnrvidenskabens Forhold til Tilværelsens Gaade er, matematisk talt, en hyperbols? Funktion; thi ligesom Hyperblen i sit regelbundne Lsb stedse mere og mere nærmer sig til sin Asymptote uden nogen Sinde at kunne naa den, saaledes medfører ogsaa Naturviden- flabens Udvikling en stedse ftorre Tilnærmelse til Sandhedens Erkendelse, uden at det doa nogen Sinde fuldt vil lykkes at naa dens Kilde.