Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

År: 1910

Forlag: I. H. Schulz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 358

UDK: 607(07)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
14 Den overordentligt livlige og hurtige Udvikling paa den anvendte NatUrvidenflabs Omraade har, navnlig i den sidste Menneflealder, paalagt den polytekniske Læreanstalts Lærere et vanffeligt Arbejde, fordi de dels maatte folge den stærke Udvikling, dels indrette deres Undervisning saaledes, at de ftuberenbe kunde faa et Indblik i de uafbrudte Fremskridt. Aar for Aar maatte derfor Undervisningens Omraade udvides og sammendrages; Udvides af Hen- syn til de nye Resultater, sammendrages, for at Stofmængden ikke skulde blive før overvæl- dende. Og dette Forhold vil vedblive; Fordringerne til Lærerne ville stedse slige; thi Videnflaben stræber ustandseligt fremad og tillader ingen Ro. .Helt nye Omraader for den videnskabelige Forskning ere blevne aabnede ved de seneste Aars Opdagelser, og utvivlsomt vil den kommende Tid fore til uventede og mærkelige Resnltater. Gid da, at ogsaa nogle af disse maa blive knyttede til vor Læreanstalts Historie og sprede Glans over vort nye Hjem. Det er med blandede Følelser, at vi have forladt vort gamle Hjem; thi, vel have vr der ofte maattet kæmpe med Savn og Modgang, men de simple Bygninger i de snævre Gader have været ben polytekniske Læreanstalts Barndomshjem, hvor Lærere og studerende samledes med gensidig Tillid og i gensidig Forstaaelse af, at det var et nht Liv, en IW) Virksomhed, som der ftlllde flabes og Udvikles under Paavirkning af den Mand, i hvis lyk- kelige Lod det var faldet at opdage det Frokorn, som saa hurtigt spirede og udviklede sig til et mægtigt Træ, hvis Krone nu omflntter ben hele Jord. De studerendes Antal var den Gang ikke storre, end at de alle kendte hverandre og betragtede sig som Led af en fcelles Familie, og det var en livlig og indholdsrig Ungdomstid, som Skolen gennemlevede, paavirket as de nye og store Tanker, font netop den Gang dukkede frem. Nu vil Forholdet til Dels blive et andet; de studerendes Antal er stort, og Kandi- daterne saa mange, at de fun daarligt kende hverandre, og medens Læreanstalten i sin Ung- dom forte sit eget, af den store Mængde næsten upaaagtede Liv, fremtræder den nu under ydre Former, som tildrage sig Opmærksomhed. Medens den tidligere laa næsten skjUlt i et Par afsidesliggende Gader, er ben nu flyttet ud paa alfar Vej, hvor Tnsinder af Forbigaaende daglig maa rette deres Blik mod samme og spsrge sig selv: Hvad foregaar der indenfor disse store, fordringsfulde Mure? Lad det da være vort Haab, at den Virksomhed, sam nu frit kan udfolde sig her, maa vise sig værdig til de store Omgivelser, at den maa kunne holde sig paa Hojde med Naturvidenskabens og Teknikens store Fremskridt og give gode Resnltater, saa at det kan blive vitterligt for alle, at der ydes et Vederlag for de store Ofre, som Staten har bragt. I den Henseende sætter jeg min Lid, ikke alene til Læreanstaltens provede Lærere, men ogsaa tit de talrige studerende, som her skulle færdes; thi det er mit faste Haab, at de hyggelige Forhold, Under hvilke de her ville funne arbejde paa deres Udvikling, maa forøge Interessen for deres Fag, fremkalde Lyst til intensivt Arbejde, udvikle Flid, Ordenssans og god Tone, som er den studerende Ungdoms bedste Pryd. Hermed være da denne Bhgmng viet til at være et Hjem for den polhlekniske Lære- anstalt. Dm udgor et Led i den Kres af offentlige Bygninger, som dels ere opførte,, dels ere Under Fremvækst paa denne historiske JordbUnd, hvis tidligere Bolde og Grave mindede om Blod og Heltemod. Men disse Bygninger ere helligede Fredens velsignelsesrige Gerning, Udvikling af Videnflab og Kunst. Ogsaa de ville opnaa en historists Betydning; de ville i Fremtiden vidne om den Aand, som madede Under Kong Christian IX s Regering, vidne øm, at Konge og Fol? følte den store Indflydelse, som Videnflab og Kunst udove paa Nationernes Livskraft, og med Inderlighed ville vi snske og haabe, at Landets højt elskede Kongepar maa opleve at se disse friske Spirer af Nutidens Aand udvikle sig kraftigt til Gavn og Hæder for vort haardt prøvede Fædreland. Dertil yde den Almægtige sin Bistand!