Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

15 Kantate ved Læreanstaltens Indvielse den 1ste September 1890." Af Pastor Chr. Richard. 1ste Afdeling. Indgangs-Kor. Vær hilset, du vort nye Hjem, som luer i September-Solen! Nu rejses atter Lærestolen, og samler atter alle dem, som mod Naturens Dyb og Tinder vil trænge frem, med Faklen tændt, og gøre Lov og Element til Samfundslivets Tjenerinder! Din Nabo blev den Havegrund, hvor man fra alle Verdens Kanter indsanker Spirer, Log og Planter, og fostrer dem i hjemlig Bund — saa voks omkap med Planteskolen, vor unge Vidstabs unge Hjem, og kald en fyldig Flora frem som Ovnen hist i Pagt med Solen! Flytte-Scene. Røster fra den gamle Anstalt. Vee os, man jager os bort, alle os Anstaltens Smaa! Vee, man behandler os haardt — hvor stal et Fristed vi naa? Vi, som gav Laboratoriet Duft, vi, som var Sjælen i alskens Kemi, vi, som ej taaler almindelig Luft, flænges paa alfare Sti! Os, som de tegned fra Gry og til Kvæld, Moller og Broer og Pumper med mer — vi, som saa trolig har tjent til Model, hvad mon med os der nu sier? Mig, den berømte elektriske Gnist, mig, som sandt Vej over Hav, over Aas, mig, hvis Forretninger aldrig har Rist, flukke de vil som en Praas! Vee os, man jager os bort, alle os Anstaltens Smaa! Vee, man behandler os haardt — hvor stal et Fristed vi naa? Anstaltens Nisse. Hold inde Børn, med Eders dumme Klage — hvor I flat hen, det skal I faa at vide: Fra denne Plads vi alle monne drage til et Palads ved Sslvertorvets Side! Vi flytte kun — forstaar I ikke Nytten? Hold Jer parat thi jeg er alt i Bøtten! Hist, hvor Glaciet med dets grønne Liv, lod Trommen gaa, og lod Eappsren tralle, hvor Statsgravs-Fiskeren fra høje Siv med Jubel hented sig en ensom Skalle; hvor Nstre-Anlceg lover Fred og Ro, kun brudt af Spurvepip og klingre Toner — der knejser nu bag sine Fløje to vor stolte Gaard med Genbotag af Kroner! Lad saa den gamle Bygning bære Mos — vi selv er dog dens bedste Flyttegods! Og ser I ej, hvor A and er os ombølge: Skarpsindigt Snille, Forster-Sind og Klogt, ihærdig Proven af alt uforsøgt — med Lærdom, Flid og Broderskab i Følge! De vise Vejen! svæve foran os, lig Guido's Genier paa hans „Aurora" — saa følger jeg til Vogns lig Helios, og svinger Huen over alt vort Tros — afsted! der er periculum in mora! Lodder og Bismer, og Linser og Prismer, Kugle og Kegle, Penduler og Spejle — Kolber, Retorter, i hele Kohorter —- Klorsyre, Borsyre! Jod og Brom! Jcern og Krom! skynd Jer paa Vognene, Timen er kommen — Logaritme-Tabellen har jeg i Lommen! — Her er endnu en Bøtte tom — „Cartesius' Djcevle", vil I med, saa kom! nren raab, saa det runger over alle Bøtter! Hurra, Polyteknikum flytter!