Kortfattet Maskinlære

95 laget opstaaende faste Spilstamme AB, om hvilken Udliggeren AC og Bardunen BC kunne dreie sig. Ved den anden har der- imod Bardun og Udligger ikke Tappelagere i B og A, men Spilstammen BD kan dreie sig med Udliggeren i de faste Lagere E og D i Underlaget. Udliggeren udgaar i begge Tilfælde fra Spilstam men saadybt nede som muligt. F er Spilvalsen, hvorfra Kjcrttingen for Lasten Q gaar over en los Skive C. Kan man anbringe denne Valse saaledes, at Kjcrttingen gaar i Flugt med Bardunen BC, saa bliver Stramningen af BC omtr. (M mindre og Trykket paa AC noget simre end hvad de blive, naar Kjcettingen for Lasten er umiddelbart fæstet i C. Ved nedenstaaende Beregning af Svingkranernes Dimensioner er dette sidste dog antaget at være Tilfælde. Stammen AB gjores paa mindre Kraner Under- tiden af Træ, men paa ftørre altid af Stobejern eller af valsede Jernplader. Udliggeren gjores af Træ eller af valsede Jern- plader, og de som oftest dobbelte Barduner BC ere Smeddejern. Det Væsentlige ved Konstruktionen af Svingkraner er — foruden Beregningen af Opheisningsspillet — Bestemmelsen af den brydende Kraft paa Spilstammen, Knækningskraften paa Udliggeren, Stramningen nf Bardunerne samt Kraften til at svinge Kranen rundt. Det er klart, at en fra C nedhængende Last Q frembringer i BC en Stramning og paa AC et Tryk, hvilke tre Kræfter maa holde hinanden i Ligevægt. Man kan derfor betragte en af dem som Resultanten af de to øvrige og