Kortfattet Maskinlære

98 Ende forsynet med et Hjul, der kan rulle paa Keglens krumme Flade. Kraften til at dreie en Svingkran rundt bestemmes af de af Lasten frembragte horizontale Tryk paa de to Lagere. A og B eller E og I), Fig. 84. Er som ovenfor Afstanden mellem disse lig a og samlet Vægt af Udligger af Barduner = V virkende paa en Arm — L^HL-7; saa er Summen af de sta- tiske Momenter af Q og V med Hensyn paa et af de faste gere = (Q + i V) 1 Sin.«. De horizontale Tryk T paa Lagerne kunne betragtes som Kræfter, der holde Q + 4 V i Ligevægt om et af dem, og man faar: ' i Sin. tz Ta = (Q + | V) l Sin. a og T — (Q + z V) a hvilket bliver ens for begge Lagere, da den paa Udliggeren an- bragte Last faar samme Vcegtstangsarm med Hensyn pan begge Fcestepunkter. Er nu Tapperadien ved A eller E = r, ved B eller D — rlf Friktionskoefficienten = <p, og Dreiningskraften P virker i en Afstand = p fra Stammens Center lodret paa denne Afstand, saa maa Kraften være: p (Q + I V) 1 Sin.« ? (r + rt) + w , J ap ‘ P hvor W betegner den samlede Vægt af Lasten og den bevæge- lige Kran. Til Formindskelse af P anvendes Friktionsrnller som oftest i et, undertiden i begge Lagere. Disse ere ofte saa^ ledes illdrettede, at Trykket T ikke kommer paa Rullernes Tappe, hvorved Modstanden kun bliver den rullende Friktion. ' 8(L Er Rullernes Radier = r2, saa er p i Afstanden r + 2r2 fra Stainmens T Midte Modstanden = f -, hvor f = 12 0,o9, Tt nar Materialet er Jern, og r2 regnes i Tommer og T i Pmid. Har man saa- ledes Ruller om Stammen ved A, hvor- dens Radius er r, saa forandrer man foranstaaende Udtryk for Dreiningskraften