Kortfattet Maskinlære

For en firkantet Smeddejernsaxel, hvis Tværsnit har Bredden b4 b, har man T = -g- og e = b hvilket ved brugelig Be- lastning giver Pp = 1414,2 b3, hvoraf: b — 0,089 /'Pp. For Stsbejernsaxler faar man paa samme Maade: d — O,io4 VPp og b = 0,o98 VPp, og for Trceaxler: d = 0,-225 VPp og b = 0,2n /Pp. Koefficienterne i disse Formler gjælde kun for stillestaaende eller meget langsomt gaaende Axler. Ved meget hurtigt gaaende Axler tager man til brUgelig Belastning Vö C til -g-% C. I mange Tilfælde er det meget bekvemt at have en Axels Dimensioner udtrykte ved det Arbeide i Hestekræfter ■= N, som Axelen stal forplante, og ved Axelens Omdreiningsantal pr. Minut = n. Man har nemlig N •"ti to ø 29100 og faar Tor- sionsmomentet: n N. 29100 N Pp — —_----------= 4631,3 —. r 2 n. n ' n Anvender man nu Sikkerhedskoefficienten -fa, saa faar man for meget hurtigt gaaende Axler af Smeddejern: 3 3 d = 3,162 y — og b =2,912 J/ — Dampmastinaxler giver man endogsaa indtil | storre Dia- meter. Længere Axler maa, forat Vridningsvinkelen ikke skal blive for stor, gjores stærkere. Er l Axelens Længde og a Vrid- ningsvinkelen i Grader, saa er ifølge Læren om Materialiernes Styrke: T Pp = Ci a -p hvor Ci er en Koefficient, hvis Værdi for forskjellige Materialier indeholdes i folgende Tabel.